89 / 260
/
hvad han havde erfaret, medens han gik i Skole hos Lidelse
og Savn, det vilde han engang give Ord i Rythmer, Bil
leder og Farver, der skulde tiltale Folket. Naar den Tid
kom, vilde han have erobret sit Rige — naar Kraften, der
boede i ham, først var frigjort, vilde han træde ud i Livet,
vække de Slumrende, fremkalde Kjærlighed til Landet, ud
vide Hjerterne, lære dem at tilgive skete Feil og raade Bod
paa Fremtidens.
Saaledes tænkte han, medens han vankede om og for
dybede sig i Mørket og Ensomheden. Thi Ensomhed maa
der til for at forberede det Store.»
Af hans første Viser have vi tidligere seet Prøve. Søren
Tyvkjærs Sagn og Eventyr var dernæst den Kilde, af hvilken
han fik Levebrød. Ethvert Sagn blev nu omhyggelig ned
skrevet, medens Skribenten samtidig læste og studerede de
bedste Forbilleder, uden dog egentlig endnu at være under
kastet et ordnet Studium. Eventyrene bragte han selv rundt
til Bladene og var saa heldig at faae dem antaget. Redakteur
Nathansen, Forfatter og Kritiker, Peter Nansens Bedstefader,
tog venligt imod ham, rettede og gav ham gode Raad. Hans
elskværdige og fremragende Personlighed lyser endnu i Carit
Etlars Minde.
Snart fik den unge Kunstner mere at bestille for «Kjø-
benhavnsposten», hvis Redakteur, Grüne, opfordrede ham til
at skrive en Række Kritiker over Billedhuggerkunst og
Æsthetik. Skjøndt denne Beskjæftigelse kun var af forbi-
gaaende Natur, udøvede den dog en modnende og lutrende
Indflydelse paa hans Smag.
Hans første Fortællinger, «De to Studenter», «Orga
nisten i Jellinge» og «Slægtskabet» udgaves i
1 8 38
af Claudius
Rosenhoff og F. Høst og bare som Forfattermærke blot
72