93 / 260
ogsaa gaves en Tid for Dem, hvori det saae lidt mørkere
ud end nu, og dette var det vægtigste Motiv, hvorfor
jeg just henvendte mig til Dem; jeg synes, der ligger
en Art Sympathi mellem Mennesker, som Modgang og
en bitter, mørk Livsskole har hærdet. En anden Grund
var, at jeg i Deres Værker fandt Noget, der (uden at
bruge en flov Smiger) tiltalte mig mere end de andre
af vor Tids Forfattere. Deres «0. T.» har for Exempel
givet Publikum en fortrinlig Skitse af Taterne og den
Hede, hvorpaa jeg fødtes. En Novelle omtrent i samme
Genre uden derfor at kunne taale nogensomhelst Sammen
ligning, har Secretair Liunge udgivet som Nytaarsgave
under Navn af «De to Studenter» — det var mit
første literaire Forsøg.
Senere hen har jeg forfattet
«Organisten i Jellinge» og «Spilleren og hans Ven»
— til hans Morgenblad; dersom nogen af disse hæn-
delsesviis skulde være faldet i Deres Hænder, har De
vist fundet meget at bemærke ved dem; jeg har skrevet
dem saaledes, som det faldt mig ind, uden at lade mig
binde ved nogen fast Form eller Regel af den simple
Grund, at jeg ingen kjendte. Jeg ønskede derfor gjerne
en kompetent Dommers Mening, førend jeg lader Ved
lagte komme ud blandt Publikum, og anseer Dem i
enhver Henseende for en saadan. Skulde min Bøn
forekomme Dem ubeskeden, saa vil Overbringeren med
tage det Hele igjen; jeg vilde nødig selv modtage et
Afslag og lod derfor en med Skriftet Ubekjendt bringe
Dem det. — 1 ethvert Tilfælde forbliver jeg
Deres ærbødige
Carit Etlar.»
Kjøbenhavn den
2
b
Juli
1838
.
S. T.
Hr. H. C. Andersen.