22
sam ledes til Presentation inde i den store Sal. Udenfor pla
skede R egnen . B yfo gd en , K an celliraad R ah b ek , var F ø rste
m and; saa kom dansk-, tysk- og reform ert P ræ st Schiern ing,
Meden og Stahlsm ith.
D erefter en Uendelighed a f B yraad et, Chefen for B o rg e r
væ bningen, A p otheker H onoré, Chefen for det ridende K o rp s,
P alle L u nd, klædt i lysegul T rø ie, blaa B en klæ der og en
Hjælm med H estehaars B u sk , der ligesom H ektors « væ ldig
nikkede fo roven ».
Chefen for det mæ gtige B ran d k o rps var
derimod ikke tilstede. Han blev tilsagt saa seent, n atu rligviis
a f M alice, at han ikke kunde faae Uniform og ø vrige N ød
vendigheder fæ rdige, hvilket satte ham i en saa utilfreds
Stem ning lang T id efter, at han ikke gjerne deeltog i Sam
tale om den aldeles u skyldige K ronprind s og hilste noget
trevent, naar de mødtes paa G aden. — Saa g ik T iden, ens
form ig og kjedelig i den gam le Fæ stn in g, isæ r for K ron-
prindsen, som n ylig var vendt hjem fra en lille L y sttu r op
til Fæ rø ern e og Island. B yen tilbød ikke mange A dspredelser.
K ronprindsen exercerede med Sold atern e ude paa Fæ lled en,
red igjennem G adern e paa sin hvide H est, nikkede op til de
sm ukke Dam er i V induerne, hilste ven lig alle dem, han
kjendte og kom forbi underveis, og tilbragte en Deel a f
D agen sammen med de unge O fficerer i den m ilitæ re K lu b ,
hvortil B o rgern e ikke havde nogen velseet A dgang.
En Form idd ag kom Tømmer- og Brandm ester Therkelsen
galopperende gjennem Solgaden , standsede og drog V eiret
udenfor Bran din spektøren s D ør, før han lukkede op og sty r
tede ind i K o n to ret.
« Je g kommer æ rbødigst til H r. Inspektøren for at spørge
Dem , om De har væ ret nede og seet, hvad de gale M ennesker
tage sig for paa Hornem ans E n g, udenfor Prindsens P alæ ?»