32 / 260
7
inde under Volden og forøger O verraskelse og F ry g t blandt
den samm enstuvede Mængde.
L id t efter lyder atter en
Piben , og det umulige Dampskib glider frem, indenfor H avne
molen mellem Seilskib en e, der flager til Æ re for deres nye
Kamm erat og jublende hilser den velkommen.
De anede
ikke, at det var en seirende E ro b rer, der her bruste dem
forbi, og som om kort T id skulde fortrænge dem fra H avne
og det aabne H av, fra alle deres Enemæ rker.
Kapitainen
kommer tilsyn e oppe paa Kommandobroen mellem H jul
kassern e; han hilser til begge Sider. En R æ k ke a f R eisende
kigger ud over Skandseklæ dningen, og F o lk e t langs med
H avnen og Volden og de nærmeste Huse bryder ud i jublende
H urraraab.
Det Umulige var blevet til V irkelighed.
En
T rosse kastes fra B orde, Fortøiningen er i Orden, Land-
gan gsbræ dtet hales ud, Passagererne gaae i Land — R eisen
er fuldbragt.
Da R eisego dset var fra B orde, gik Jørgen Christian
langsom t og væ rdigt hen til Dampskibet og hilste paa K a p i
tainen.
« Je g er B randinspektøren her,» udbrød han med E fter
tryk paa O rdene, «og har at paasee, at man gaaer forsigtig
tilvæ rk s med farlige og let antændelige Sager indenfor
Fæ stningens Volde.
A lt er vel i Orden ombord hos Dem?
— ingen F a re for Ild og L y s? »
«N ei, saa min Sjæ l, om der e r!» svarede K apitainen
med et blidt Sm il. «H r. B randinspektøren kan da nok be
grib e, at vi hverken har L y s t til at lade os svies eller steges
her ombord.
I maa gjerne besee M askineriet og forvisse
Je r om, at det Hele gaaer lovform eligt til.»
Jø rg e n Christian betænkte sig et Ø ieblik, vinkede der
efter til B randm ester Therkelsen om at ledsage ham og gik
2