Previous Page  136 / 307 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 136 / 307 Next Page
Page Background

Barabinsiske Slette, der dog kun er opdyrket i den nærmeste Omegn af

Landsbyerne og ellers benyttes af de nomadiserende Kirgisere til Græsning

for deres Hjorder. Vest for Tomsk krydses Ob-Floden, hvis Oversvømmelser

ofte volde store Ødelæggelser, og derefter hæver Terrainet sig igen paa de

nordligste Udløbere af de skovrige Altai-Bjerge, der ere usikre for Rejsende

paa Grund af, at undvegne Forbrydere strejfe om her, og fordi Ulvene om

Vinteren kunne optræde i store Skarer. Ved

Tomsk

bliver Landet atter fladt

og ensformigt, er skovrigt og lidet befolket, indtil man nærmer sig Krasnojarsk,

hvor Jenisej, der ligeledes volder jævnlige Oversvømmelser, passeres. Her

blive Skovene sjældnere, Jordbunden frugtbarere og Terrainet mere og mere

bjergrigt og afvekslende, indtil man naar Sibiriens Hovedstad

Irkutsk

i Nær­

heden af den af Bjerge omkransede Baikal-Sø.

Hinsides Irkutsk og Syd for Baikal-Søen gaar Linien gennem Urskove,

hvor der næppe findes en banet Vej og kun med store Mellemrum nogle usle

Blokhuse, der tjene til Bolig for det Personale, som skal holde Linien ved­

lige. Ved

Werkne-Udinsk

krydses Selenga-Floden, og Linien gaar gennem

temmelig flade, ufrugtbare Egne, til Dels Saltstepper, indtil de skovbevoksede

Jablonowoi-Bjerge, Øst for hvilke Landet bliver sandet og delvis er bevokset

med Fyrreskove; men under den fattige Overflade skjuler der sig store Rig­

domme; thi her, ved Nertschinsk, findes rige Gulddistrikter, hvor Tusinder

af Forbrydere henslæbe Livet som Minearbejdere i Guldværkerne.

Fra

Stretinsk

følger Telegraflinien Schilka-Floden lige til Kabarofka,

og mellem Stretinsk og Blagowetschensk er Terrainet yderst vanskeligt. Den

venstre Flodbred bestaar for det meste af stejle Klippevægge, ovenfor hvilke

der udstrækker sig en Højslette, bedækket med til Dels bundløse Sumpe og

Fyrreskov, og som med Undtagelse af nogle sparsomme Blokhuse for Tilsyns­

mandskabet er aldeles ubeboet. En Del af denne Strækning, henved 100

engl. Mile lang, har faaet det karakteristiske Navn »de syv Dødssynder«. Det

er en yderst farlig Vej, op og ned ad stejle Fjelde, hvor den smalle Fodsti

løber paa Randen af gabende Afgrunde, og mange Trækors betegne de

Steder, hvor Rejsende ere forulykkede ved at styrte ned. De enkelte Tele­

grafblokhuse ligge langt fra hinanden og byde Intet til den Rejsendes eller

til hans Hests Underhold; men Naturen er vidunderlig skøn, og Jægeren

behøver kun at løsne et Skud paa de store Sværme af Fuglevildt for at finde

rigelig Ernæring i det mindste for sig selv.

Saa snart »de syv Dødssynder« ere passerede, træde Klippeformationerne

længere tilbage fra Floden, som Telegraflinien bestandig følger, og enkelte

smaa Kolonier vise sig med lange Mellemrum, indtil Schilka i Nærheden af

Pokrowsk, hvor den tager Navnet

Amur,

træder ind i et stort Fladland, der

hist og her gennemskæres af Højdedrag, men forøvrigt bestaar af sumpet

— 120 —