136 / 307
Barabinsiske Slette, der dog kun er opdyrket i den nærmeste Omegn af
Landsbyerne og ellers benyttes af de nomadiserende Kirgisere til Græsning
for deres Hjorder. Vest for Tomsk krydses Ob-Floden, hvis Oversvømmelser
ofte volde store Ødelæggelser, og derefter hæver Terrainet sig igen paa de
nordligste Udløbere af de skovrige Altai-Bjerge, der ere usikre for Rejsende
paa Grund af, at undvegne Forbrydere strejfe om her, og fordi Ulvene om
Vinteren kunne optræde i store Skarer. Ved
Tomsk
bliver Landet atter fladt
og ensformigt, er skovrigt og lidet befolket, indtil man nærmer sig Krasnojarsk,
hvor Jenisej, der ligeledes volder jævnlige Oversvømmelser, passeres. Her
blive Skovene sjældnere, Jordbunden frugtbarere og Terrainet mere og mere
bjergrigt og afvekslende, indtil man naar Sibiriens Hovedstad
Irkutsk
i Nær
heden af den af Bjerge omkransede Baikal-Sø.
Hinsides Irkutsk og Syd for Baikal-Søen gaar Linien gennem Urskove,
hvor der næppe findes en banet Vej og kun med store Mellemrum nogle usle
Blokhuse, der tjene til Bolig for det Personale, som skal holde Linien ved
lige. Ved
Werkne-Udinsk
krydses Selenga-Floden, og Linien gaar gennem
temmelig flade, ufrugtbare Egne, til Dels Saltstepper, indtil de skovbevoksede
Jablonowoi-Bjerge, Øst for hvilke Landet bliver sandet og delvis er bevokset
med Fyrreskove; men under den fattige Overflade skjuler der sig store Rig
domme; thi her, ved Nertschinsk, findes rige Gulddistrikter, hvor Tusinder
af Forbrydere henslæbe Livet som Minearbejdere i Guldværkerne.
Fra
Stretinsk
følger Telegraflinien Schilka-Floden lige til Kabarofka,
og mellem Stretinsk og Blagowetschensk er Terrainet yderst vanskeligt. Den
venstre Flodbred bestaar for det meste af stejle Klippevægge, ovenfor hvilke
der udstrækker sig en Højslette, bedækket med til Dels bundløse Sumpe og
Fyrreskov, og som med Undtagelse af nogle sparsomme Blokhuse for Tilsyns
mandskabet er aldeles ubeboet. En Del af denne Strækning, henved 100
engl. Mile lang, har faaet det karakteristiske Navn »de syv Dødssynder«. Det
er en yderst farlig Vej, op og ned ad stejle Fjelde, hvor den smalle Fodsti
løber paa Randen af gabende Afgrunde, og mange Trækors betegne de
Steder, hvor Rejsende ere forulykkede ved at styrte ned. De enkelte Tele
grafblokhuse ligge langt fra hinanden og byde Intet til den Rejsendes eller
til hans Hests Underhold; men Naturen er vidunderlig skøn, og Jægeren
behøver kun at løsne et Skud paa de store Sværme af Fuglevildt for at finde
rigelig Ernæring i det mindste for sig selv.
Saa snart »de syv Dødssynder« ere passerede, træde Klippeformationerne
længere tilbage fra Floden, som Telegraflinien bestandig følger, og enkelte
smaa Kolonier vise sig med lange Mellemrum, indtil Schilka i Nærheden af
Pokrowsk, hvor den tager Navnet
Amur,
træder ind i et stort Fladland, der
hist og her gennemskæres af Højdedrag, men forøvrigt bestaar af sumpet
— 120 —