142 / 307
hinsides liggende Stepper, og da Kommissionen i Slutningen af Marts nær
mede sig Irkutsk, begyndte Sneen alt at smelte i Dalene, saa at det paa
sine Steder kunde være vanskeligt selv med Hjælp af 12 å 16 Heste at
skaffe de tunge Slæder frem over den blottede og opblødte Jord.
I Sibiriens Hovedstad,
Irkutsk,
gjordes et længere Ophold, fra 2 ide Marts
til nte April, for at forberede sig paa de større Anstrengelser, der nu vilde
tage deres Begyndelse; thi herfra maatte Rejsen foreløbig fortsættes i Vogne,
de saakaldte »Tarantasser«, Trækalescher uden Fjedre, der paa de slette Veje
ere et næsten utaaleligt Befordringsmiddel; fra nu af maatte der ogsaa
skænkes Telegraflinien større Opmærksomhed, da man nærmede sig de
vanskeligste Steder for dens Vedligeholdelse. Tresindstyve Heste og en Del
Bønder vare drevne sammen og under Opsigt af Kosakker fordelte paa den
første Strækning af Linien for at hjælpe til ved Befordringen. Desuagtet gik
Rejsen langsomt gennem de store Urskove Syd for Baikal-Søen. Selenga-
Floden, der var fyldt med Drivis, passeredes ikke uden Fare, men derefter
blev Vejen mere fremkommelig. Europæiske Rejsende ere saa sjældne i
disse Egne, at Kommissionen vakte en Del Opsigt, og dens danske Medlemmer
skaffede den som »Kejserindens Landsmænd« en gæstfri og hædrende Mod
tagelse saavel i et stort Llama Tempel i Duntschur som i adskillige Lands
byer, beboede af gammeltroende Russere.
Ved
Stretinsk
ophører Landevejen, og Flodsejladsen begynder. Her
efterlodes Vognene, og Kommissionens danske og russiske Medlemmer skiftedes
til at ride langs Linien og til at udhvile sig ved i Baade at glide ned ad
Floden, da Vandstanden endnu ikke var høj nok til, at den i Begyn
delsen kunde befærdes af Dampskibe. Kun Hedemann forlod som Formand
og som tidligere Kavallerist sjældent sin Hest, og det var drøje Rideture,
navnlig over »de syv Dødssynder«, hvor man stundom maatte hænge paa
Hesteryggen fra den tidlige Morgen til den sene Aften. Hungrig og udslidt
kunde man saa naa en Blokhusstation for at erfare, at her var ingen
Føde hverken for Rytter eller Hest, og at Huset var saa befængt af Utøj,
at man gjorde bedst i at tilbringe Natten under fri Himmel, — hvad man
da ogsaa var saa fornuftig at gøre.
Seja-Floden maatte Kommissionen passere i en lille Baad og holdende
Hestene, der svømmede bag efter, oppe i en Line. Jo længere man trængte
frem langs Amur-Floden, desto vanskeligere blev ogsaa Passagen, fordi den
fremskredne Aarstid førte de sædvanlige Oversvømmelser med sig. Mellem
Blagowetschen.sk,som den forlod den 18de Juli, og
Kabarofka,
hvor den
ankom den 3dje August, kunde Kommissionen ride halve Dage i Vand, der
naaede op til Hestenes Knæ, og fra Kabarofka Sønder efter, hvor Telegraf
linien følger Ussuri-Dalen, havde den det Held — naar Hensyn tages til
—
126
—