et fra Selskabets Side gentagne Gange fremsat Forslag om at lade Wladiwo-
stocklinien besigtige af en Kommission, der skulde bestaa baade af Repræ
sentanter for den russiske Administration og af Repræsentanter for Sel
skabet, med den Opgave at fremkomme med Forslag til Forbedringer, saavel
hvad Liniens Tilstand som hvad Tjenestens Organisation, Apparaternes Natur
og Betjening m. m, angaar.
Til Formand for den
danske
Kommissionsafdeling udnævnte Selskabet
Kammerjunker, Kaptajn W. v.
H e d e m a n n ,
der efter et bevæget Ungdomsliv i
østrigsk og meksikansk Krigstjeneste i nogle Aar havde tjent i den russiske
Hær, hvorfra han kendte Sproget; senere havde han været attacheret Sel
skabets Direktør ved St. Petersborg-Konferencen i 1875 samt i Kjøbenhavn.
De andre danske Kommissionsmedlemmer vare: Stationsbestyrer A.
F a l c k
fra
Gøteborg, hvis tekniske Kyndighed særlig fandt Anvendelse paa Stations- og
Apparat-Omraadet, og (senere afdøde) Ingeniør J.
N i e l s e n ,
hvem Undersøgelsen
af selve Liniebygningen var stillet til Opgave.
Efter i Kjøbenhavn at have modtaget sine Instruktioner afrejste Kom
missionen til St. Petersborg, hvor den fra Telegrafdepartementet blev forsynet
med alle nødvendige Autorisationer og Anbefalinger til de lokale Myndigheder
i Sibirien. Det bestemtes endvidere her, at den ikke skulde ledsages af
nogen permanent
russisk
Kommissionsafdeling, men en saadan, ligeledes be-
staaende af tre Medlemmer, blev beordret til at sammentræde i hvert enkelt
Telegrafdistrikt langs Linien for at samarbejde med den danske Kommission
under dennes Ophold i Distriktet. Den 18de Januar 1877 forlode Hedemann
og hans Kolleger St. Petersborg og kom nemt nok paa Jernbanen gennem
det europæiske Rusland; thi her vare selve Linierne i god Stand, og Under
søgelserne kunde derfor indskrænkes til Stationen i Moskow.
Men i
Nijni-Nowgorod
ophørte Jernbanen, og herfra gik Farten den
24de Januar videre paa Slæder langs Telegraflinien, der hele Vestsibirien
igennem følger den store Hovedlandevej: Vinterrejser ere i disse Egne langt at
foretrække for Sommerrejser, hvad selve Befordringen angaar. Indhyllet i
Lag af Pelsværk hviler den Rejsende i halvt udstrakt Stilling i den ret mage
lige Slæde, der, trukken af tre Heste (Troika-Forspand), under munter Bjælde
klang i susende Fart flyver hen over den snedækkede, haardfrosne Jord.
Mellem de større Byer standsede Kommissionen kun paa Steder, hvor
Liniens Tilstand gav Anledning til nøjere Undersøgelser, og ved Poststationerne
for at skifte Forspand eller søge den nødvendige Nattehvile. Færdsel var
der ikke meget af paa Vejen; kun stundom blev Farten sinket af Kara
vaner paa indtil 2000 med Heste forspændte Smaaslæder, belæssede med
Thekasser, der ad Karavanvejene føres ind over den russo-kinesiske Grænse.
Paa Ural-Bjergene steg Kulden indtil 300 Réaumur, men aftog igen paa de
-
125
-




