mellem Selskabets to Kabelnet kom under samme Administration og blev
styret efter samme Principper som disse. I hvert Fald vilde man være
meget tilbøjelig til at lægge Ansvaret for Vedligeholdelsen af Liniens fjerneste
og vanskeligste Del, mellem
Stretinsk
og
Wladiwostock,
over paa Selskabets
Skuldre og til at betale det en tilstrækkelig Godtgørelse herfor.
Forinden Selskabet kunde forhandle om og indgaa paa nogen Over
enskomst med Rusland om en saadan Ordning, var det imidlertid nødvendigt
med egne Øjne at undersøge Forholdene paa Stedet, og helst skulde dette
gøres af den Person, der var udset til at bestyre Linien under den paatænkte
nye Ordning. Medens man endnu saa sig om efter en hertil kvalificeret
Mand, indtraadte Sagen i en ny Fase, idet et russisk Dampskibsselskab, der
med Regeringssubsidier havde overtaget hele Dampskibsfarten paa Amur-
Floden, og som derfor havde mange Betingelser for lettere end Store Nordiske
at kunne paatage sig Liniens Vedligeholdelse i hine fjerne Regioner, fore
slog at arbejde sammen med Selskabet. Det mente ogsaa i en russisk
Telegrafingeniør, der havde forestaaet Bygningen af Linien langs Amur, at
have fundet den rette Mand til at lede Virksomheden i Sibirien. Man enedes
da med Amur-Dampskibsselskabet om Basis for en Samvirken, men da det
kom til Stykket, viste dette Selskab sig ikke tilstrækkeligt funderet til, at
man turde indlade sig med det paa en saa vanskelig Entreprise. Samtidig
bedredes Forholdene paa Linien saa meget, at Selskabet haabede at kunne
spare sig denne nye Udvidelse af sin Virksomhed paa et Tidspunkt (1874—75),
hvor der var fuldt op at varetage i andre Retninger, — og hvor det havde
vanskeligt nok ved at skaffe baade mere Kapital og flere Arbejdskræfter, —
fordi det smigrede sig med, at Kina allerede den Gang vilde aabne sig for
Anlæget af europæiske Telegraflinier (Amoy-Foochow Episoden, Afsnit VIII).
Desuagtet tabtes Wladiwostocklinien ikke af Syne; thi om den store
Oversvømmelse i 1872 end heldigvis havde været et usædvanligt Naturfænomen,
saa var der dog under normale Forhold Aarsager nok, der gjorde Linien
usikker. Om Vinteren arbejdede den i Reglen upaaklageligt, naar Naturen
saa at sige var stivfrossen hele Sibirien igennem. Den tørre Luft paa denne
Aarstid virker isolerende paa Ledningerne, forhindrer Afledning og Overgang
af den elektriske Strøm fra en Linie til en anden; Storme ere sjældne, og
Telegrafpælene staa som fastmurede i den frosne Jord. Men naar Foraaret
kommer, og Sneen smelter i Dalene og senere hen paa Bjergene, naar Isen
brydes paa Floderne, og disse svulme op af den fra Bjergene tilstrømmende
Vandmasse, naar “Landevejene forvandles til Moradser, og det er livsfarligt at
færdes paa Floderne — saa kommer den vanskelige Tid for Telegraflinien i
Sibirien. Flodovergangene, hvad enten de ere tilvejebragte ved Kabler eller
ved Luftlinier, ophængte paa høje Master, ere da meget udsatte forat blive bort-
16
'
— 123 —




