Previous Page  138 / 307 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 138 / 307 Next Page
Page Background

Allerede inden Linien var fuldført, henvendte Chefen for den russiske

Telegrafadministration, Generaldirektør

L u d e r s ,

sig til Selskabet for ved dets

Hjælp at faa engageret en Stab af

danske Telegrafister,

som ved deres Kyn­

dighed og navnlig Sprogkundskaber paa en Maade kunde danne Kærnen i

den Stab af russiske Telegrafister, der paa Stationerne i Sibirien særlig skulde

betjene Trafikken mellem Europa og Østasien. Selskabet greb med Glæde

denne Lejlighed til baade at blive lidt kendt med Forholdene i Sibirien og

til at sikre Telegrammerne en paalidelig Ekspedition og ensartet Behandling

paa de derværende Stationer. Tolv yngre Mennesker med de fornødne

Kvalifikationer bleve hurtigst oplærte og udsendte til Sibirien, hvor de dog

fik en Del at kæmpe imod, navnlig fordi de vare bedre gagerede end deres

russiske Kolleger, hvilket naturligen vakte lidt Jalousi hos disse. Saa snart

deres første Engagement var udløbet, nedsatte den russiske Administration

da ogsaa deres Lønninger, hvilket bragte nogle til at vende hjem; men

adskillige holdt ud og have senere gjort god Vej ved at forblive i russisk

Statstjeneste. Enkelte af disse have definitivt slaaet sig til Ro i Sibirien, som

f. Eks. Hr.

H. H amp en

i Blagowetschensk, og Hr.

P a u l s e n

samme Sted, hvis

gæstfri Hus er vel kendt af Rejsende i disse Egne. Andre have ladet sig

forsætte til det europæiske Rusland, f. Eks. d’Hrr. E.

F r i i s

og

E m a n u e l

H a n s e n

i St. Petersborg, af hvilke Sidstnævnte har erhvervet sig et Navn som

Oversætter af russiske Forfattere til Dansk og omvendt.

Trods al deres gode Vilje kunde disse Mænd dog ikke bøde paa de

Skavanker, som Wladiwostocklinien led under i de første Aar af sin Til­

værelse. Kun et halvt Aar efter dens Aabning for Trafikken indtraf der, i

Juli 1872, en stor Oversvømmelse af Amur-Floden, i hvis Dal Linien paa

lange Strækninger er bygget; Telegrafstængerne bleve bortskyllede, Flod­

kablerne afbrudte, Stationerne oversvømmede, kort sagt Ødelæggelsen var saa

stor, at det først i November s. A. lykkedes at faa Linien retableret. Denne

maanedlange Afbrydelse forvoldte baade Selskabet og Rusland store Tab og

gav begge Parter Stof til alvorlig Eftertanke.

Da Løjtnant

S u e n s o n

samme Efteraar i andre Forretninger opholdt sig

i St. Petersborg, konfererede han derfor indgaaende med den russiske Tele­

grafadministration om, hvad der kunde gøres for i Fremtiden at sikre Linien

mod lignende Kalamiteter, og fik aaben Adgang til alle de Oplysninger,

Administrationen var i Besiddelse af angaaende Liniens Bygning, Tilsynet og

Vedligeholdelsen af den samt Tjenestens Organisation. Paa Basis heraf ud­

arbejdede han efter sin Hjemkomst et Forslag om Selskabets Overtagelse

saavel af Liniens Vedligeholdelse som af Ekspeditionstjenesten, hvad den

østasiatiske Trafik angik. Han havde i St. Petersborg faaet det Indtryk, at

man der havde et aabent Blik for Ønskeligheden af, at det lange Bindeled

122