138 / 307
Allerede inden Linien var fuldført, henvendte Chefen for den russiske
Telegrafadministration, Generaldirektør
L u d e r s ,
sig til Selskabet for ved dets
Hjælp at faa engageret en Stab af
danske Telegrafister,
som ved deres Kyn
dighed og navnlig Sprogkundskaber paa en Maade kunde danne Kærnen i
den Stab af russiske Telegrafister, der paa Stationerne i Sibirien særlig skulde
betjene Trafikken mellem Europa og Østasien. Selskabet greb med Glæde
denne Lejlighed til baade at blive lidt kendt med Forholdene i Sibirien og
til at sikre Telegrammerne en paalidelig Ekspedition og ensartet Behandling
paa de derværende Stationer. Tolv yngre Mennesker med de fornødne
Kvalifikationer bleve hurtigst oplærte og udsendte til Sibirien, hvor de dog
fik en Del at kæmpe imod, navnlig fordi de vare bedre gagerede end deres
russiske Kolleger, hvilket naturligen vakte lidt Jalousi hos disse. Saa snart
deres første Engagement var udløbet, nedsatte den russiske Administration
da ogsaa deres Lønninger, hvilket bragte nogle til at vende hjem; men
adskillige holdt ud og have senere gjort god Vej ved at forblive i russisk
Statstjeneste. Enkelte af disse have definitivt slaaet sig til Ro i Sibirien, som
f. Eks. Hr.
H. H amp en
i Blagowetschensk, og Hr.
P a u l s e n
samme Sted, hvis
gæstfri Hus er vel kendt af Rejsende i disse Egne. Andre have ladet sig
forsætte til det europæiske Rusland, f. Eks. d’Hrr. E.
F r i i s
og
E m a n u e l
H a n s e n
i St. Petersborg, af hvilke Sidstnævnte har erhvervet sig et Navn som
Oversætter af russiske Forfattere til Dansk og omvendt.
Trods al deres gode Vilje kunde disse Mænd dog ikke bøde paa de
Skavanker, som Wladiwostocklinien led under i de første Aar af sin Til
værelse. Kun et halvt Aar efter dens Aabning for Trafikken indtraf der, i
Juli 1872, en stor Oversvømmelse af Amur-Floden, i hvis Dal Linien paa
lange Strækninger er bygget; Telegrafstængerne bleve bortskyllede, Flod
kablerne afbrudte, Stationerne oversvømmede, kort sagt Ødelæggelsen var saa
stor, at det først i November s. A. lykkedes at faa Linien retableret. Denne
maanedlange Afbrydelse forvoldte baade Selskabet og Rusland store Tab og
gav begge Parter Stof til alvorlig Eftertanke.
Da Løjtnant
S u e n s o n
samme Efteraar i andre Forretninger opholdt sig
i St. Petersborg, konfererede han derfor indgaaende med den russiske Tele
grafadministration om, hvad der kunde gøres for i Fremtiden at sikre Linien
mod lignende Kalamiteter, og fik aaben Adgang til alle de Oplysninger,
Administrationen var i Besiddelse af angaaende Liniens Bygning, Tilsynet og
Vedligeholdelsen af den samt Tjenestens Organisation. Paa Basis heraf ud
arbejdede han efter sin Hjemkomst et Forslag om Selskabets Overtagelse
saavel af Liniens Vedligeholdelse som af Ekspeditionstjenesten, hvad den
østasiatiske Trafik angik. Han havde i St. Petersborg faaet det Indtryk, at
man der havde et aabent Blik for Ønskeligheden af, at det lange Bindeled
—
122
—