154 / 307
Ganske anderledes end i Japan stillede Forholdene sig i
Kina,
uagtet
dette Rige paa Grund af sin uhyre Udstrækning, sin utællelige og ofte urolige
Befolkning, Manglen paa Kommunikationsveje og paa et organiseret Post
væsen o. s. v. skulde synes i langt højere Grad at maatte trænge til det hurtige,
og efter Omstændighederne billige, Kommunikationsmiddel, som Telegrafen
frembød. Desuden fandtes der i de for den fremmede Handel aabnede Havne
en talrig, intelligent og velstaaende indfødt
Handelsstand,
der i et meget længere
Tidsrum end Japaneserne havde været kendt med de europæiske Opfindelser
og Innovationer, og som fortræffeligt havde forstaaet i egen Interesse at tilegne
sig disse og at gøre dem frugtbringende. Ej heller kunde de
lokale Myndig
heder
paa disse Steder være aldeles uberørte af, hvad der foregik i deres
umiddelbare Nærhed: hvorledes de »fremmede Barbarers« Industri, Skibsfart
og Handel fremtryllede blomstrende Handelscentrer, paladsagtige Byer, et
stærkt pulserende Liv og en mangesidet Virksomhed, der ikke alene var frugt
bringende for de Fremmede, men i næppe ringere Grad kom den indfødte
Befolkning til Gode. Disse Myndigheders Modstand mod Telegrafen vilde
Selskabet med Lethed kunne have besejret, dersom der ikke bag dem havde
staaet
den centrale Myndighed
i Peking, selve den kinesiske Regering, der,
trods de Rystelser, som baade Oprør i det Indre og Krige udadtil havde
fremkaldt i selve Hovedstaden, bestandig levede i de fra Fædrene nedarvede
Ideer, førte Regeringen efter de gennem Aarhundreder overleverede Principper
og var opfyldt af Indbildningen om den kinesiske Kulturs Overlegenhed over
Aandsudviklingen i alle andre Lande. Kun i en enkelt Retning maatte denne
Regering af dyrt købt Erfaring indrømme, at den kunde lade sig belære af
Udviklingen andetsteds, nemlig i Krigskunsten, og dette var da ogsaa det
eneste Felt, paa hvilket den søgte at følge lidt med Tiden ved Indførelsen af
moderne Vaaben og Forsvarsforanstaltninger.
Hvad der nødvendigvis ogsaa maatte bidrage meget til Regeringens
Uimodtagelighed for Belæring, var ikke alene det Kastevæsen, der gør sig
gældende i Kina — hvor den literært dannede Del af Befolkningen i Grunden
med Foragt ser ned paa Krigerkasten, denne atter paa Handels- og Haand-
værkerklasserne o. s. fr. — men maaske i en endnu højere Grad Hovedstadens
afsondrede Beliggenhed, fjernt fra Havet og fra alt det Liv og Røre, som over
Havet bliver tilført de Dele af det store Rige, til hvilke Europæerne have
tilkæmpet sig Adgang. Den eneste officielle Institution i Kina, der, takket
være dens Lederes Dygtighed og Takt, kunde øve nogen heldbringende Ind
flydelse paa disse Forhold, var det siden Krigen i 1860 europæisk organiserede
og af Europæere administrerede
Toldvæsen,
hvis Generalinspektør, nuværende
Sir
R
o b e r t
H
a r t
,
i 1863 havde afløst dets oprindelige Organisator Mr. Lay.
Daværende Mr. Hart havde efterhaanden vidst at vinde en saadan Indflydelse
-
.38
-