DetStoreNordiskeTelegrafSelskab

Endnu inden denne Linies Fuldførelse toge de kinesiske Myndigheder

selv Initiativet i Telegrafsagen. Efter Opfordring af den kejserlige Kommissær

for Formosas Forsvar,

h e n

a u

- C

h e n

(Direktør for Foochow-Arsenalet), som

ønskede at forhandle om en undersøisk Forbindelse mellem denne

og Fast

landet, rejste Løjtnant Dreyer over til Formosa. Han kom her til at forhandle

med M. Giquel paa kinesisk Side ikke alene om Anlæget af et Kabel mellem

Foochow

Formosa,

men ogsaa om Bygningen af

en Landlinie

langs Vest

kysten af Formosa fra

Tamsui

i Nord til

Taiwanfoo

i Syd. Allerede den

13de Juli blev Udkastet til en Kontrakt om Selskabets Udførelse af disse

Anlæg underskrevet af Løjtnant Dreyer. Ogsaa fra Vicekongen i Chili Pro

vinsen, den mægtige Li

u n g

- C

h a n g

i Tientsin, der senere skulde komme til

at spille en stor Rolle i Telegrafsagen, indløb der Forespørgsler til Sel

skabet om, hvorledes de nordlige Hovedstæder i Riget bedst kunde sættes

i Forbindelse med Shanghai, og Hr. Schultz blev i denne Anledning sendt til

Tientsin

for at virke for Anlæget af en Linie mellem denne By og

Shanghai

og for Telegrafen i det Hele taget. I andre Egne af Riget dukkede sam

tidig lignende Projekter op, kort sagt — Alt tydede paa, at Kineserne nu for

Alvor vilde slaa sig paa Telegrafen, og at der vilde kunne blive Spørgsmaal

for Selskabet om ikke alene at optræde som Ingeniør og Entreprenør ved

Anlæget af Linier, men ogsaa at maatte anbringe Kapital i disse, hvis der

skulde komme den forønskede Fart i Tingene.

Under disse Omstændigheder var det af yderste Vigtighed for Selskabet

at faa sin Stilling og hele Virksomhed

anerkendt og legaliseret a f selve den

kinesiske Regering.

Medens det, hvad Kablerne og den ved disse ansatte Stab

angaar, altid vilde kunne søge og vente en effektiv Beskyttelse hos de euro

pæiske Legationer og Konsulater, takket være de i Kina stationerede fremmede

Orlogsmænd, der vare i Stand til at udfolde deres Magt paa hele Kabel-

omraadet, saa stillede Sagen sig anderledes, hvad den Stab og Kapital angaar,

som eventuelt vilde blive anvendt til Telegrafanlæg i

det indre Kina.

Uden for

de ifølge Traktaterne aabnede Havnepladser fandtes der intetsteds i Kina

europæiske Myndigheder eller europæiske Stridskræfter, og Selskabets Inge

niører, Arbejdskolonner og Materiel vilde i det Indre af Landet i et givet

Øjeblik fuldkomment være prisgivne baade en uvidende Befolknings og egen

mægtige Lokalmyndigheders Stemninger og Luner, dersom de og deres Virk

somhed ikke officielt vare stillede under den kinesiske Regerings Beskyttelse.

Allerede i længere Tid havde Selskabet hos den danske Regering gjort sig til

Talsmand for

Oprettelsen af en fast dansk Gesandtskabspost i Kina og Japan,

et Ønske, der dog strandede paa Budgethensyn. Men under de exceptionelle

Forhold, der netop paa dette Tidspunkt kom til Stede, gik den danske Rege

ring med Beredvillighed ind paa et af Selskabets Bestyrelse indgivet Andragende

—

142

—