DetStoreNordiskeTelegrafSelskab

lokale Myndigheder viste sig allermest umedgørlige. Var den naaet tidligere

derned, vilde den muligvis have forandret Begivenhedernes Gang — men sket

var sket. Selskabet havde imidlertid holdt ud til det Sidste, og Bestyrelsen

haabede endog paa, at Nederlaget endnu vilde kunne vende sig til Sejr. Dens

første Instruktion til Løjtnant Dreyer efter Katastrofen gik derfor ogsaa ud paa,

at han til den danske Legation i Peking skulde indgive en Beretning om,

hvad der var foregaaet, og anmode om Legationens Bistand til ikke alene at

opnaa Erstatning for de lidte Tab og Regeringens Understøttelse til Foochow-

Amoy Liniens Gennemførelse, men til om muligt ogsaa at udvirke, at Central

regeringen betroede Selskabet Anlæget af en eller anden betydningsfuld Linie

i Hovedstadens umiddelbare Nærhed for herved paa en eklatant Maade at

proklamere sin Interesse og Sympati for Telegrafsagen. Samtidig henvendte

Bestyrelsen sig til det danske Udenrigsministerium og til den kejserlige rus

siske Regering.

Takket være Selskabets gode Sag, men dog navnlig den store Interesse,

hvormed alle de fremmede Legationer i Peking og de tidligere omtalte stille

Indflydelser omfattede dets Bestræbelser, lykkedes det da ogsaa General Raas-

løff meget hurtigt at formaa den kinesiske Regering til i Princippet at an

erkende dets Krav. Den tidligere nævnte kejserlige Kommissær

h e n

a u

- C

h e n

blev beordret til at forhandle med Løjtnant Dreyer som Selskabets Repræsen

tant om Kravenes Tilfredsstillelse. Forhandlingerne henlagdes til selve Skue

pladsen for Begivenhederne, Foochow. Ihvorvel Shen Pau-Chen ikke personlig

kom til Stede, lykkedes det dog Løjtnant Dreyer, assisteret af d'Hrr. Schultz

og Henningsen, den 21de Maj 1875 at afslutte en formelig Overenskomst med

den kinesiske Regerings Repræsentanter, der gav Selskabet Oprejsning. Det

blev nemlig heri bestemt og senere approberet, at Foochow-Amoy Linien

skulde bygges og betjenes af Selskabet, men for kinesisk Regning og under

Myndighedernes fulde Garanti og Beskyttelse.

Bygningsarbejderne skulde

paabegyndes den 15de August s. A., og Selskabet forpligtede sig til ogsaa at

sælge Foochow-Pagoda Anchorage Linien til de kinesiske Myndigheder. Der

imod lykkedes det ikke at fremkalde et Telegrafanlæg i Hovedstadens Nær

hed, men Bestyrelsen trøstede sig med, at naar Foochow-Amoy Anlæget

først var gennemført, vilde dette snart drage andre Anlæg efter sig. Dens

Forventninger skulde dog skuffes baade i den ene og i den anden Retning.

Den 1ode August indtraf Løjtnant Dreyer og Kaptajn Hoskiær, — Sidst

nævnte havde benyttet Mellemtiden til at besøge Nordkina og Japan — atter til

Foochow for at træffe endelig Ordning angaaende Arbejdets Genoptagelse. Trods

de højtideligste Løfter og Forsikringer viste det sig imidlertid, at Autoriteterne i

den lange Mellemtid ikke havde gjort Noget som helst for at berolige Befolk

ningen og forberede den paa, hvad der forestod. De søgte atter at trække

- 147 ~