paa Anlæget, ligesom den ogsaa gik ind paa at oprette en Telegrafskole, fore
løbig paa eet Aar, til Uddannelse af indfødte Telegrafister under Selskabets
Ledelse. Dette sidste Punkt tillagde Bestyrelsen en ikke ringe Betydning, fordi
den haabede, at Uddannelsen af en Stab af unge kinesiske Telegrafmænd vilde
være et godt Middel til at udrydde Fordommene mod Telegrafsagen. Og
saa var der Grund til at antage, at naar den kinesiske Regering saaledes kunde
faa indfødte Telegrafister til sin Raadighed, vilde Lysten nok opstaa til at
gøre det Materiel, som den var kommen i Besiddelse af, frugtbringende ved
Anlæget af Telegraflinier.
Telegraf-Skolen i Foochow
blev aabnet den iste April 1876 i den Byg
ning, der havde været bestemt til Telegrafstation. Af de ca. 30 Elever, der
bleve underholdte af Regeringen, var det kun ganske enkelte, der havde en
Smule Kendskab til Engelsk eller Fransk, og endnu færre besade de mest
elementære Forkundskaber i Fysik og Matematik, ligesom de vare i meget
forskellige Aldre og stode paa vidt forskellige Udviklingstrin. Det var derfor
ikke nogen let Opgave, som de af Selskabet beskikkede Lærere —• d’Hrr.
Henningsen, J. Holst og B. Christiansen — havde faaet: af disse raa og hete
rogene Elementer at uddanne brugelige Telegrafister og Telegrafingeniører.
Desuagtet var Resultatet af det første Aars Arbejde særdeles lovende, og den
Eksamen, der ifølge kinesisk Skik henimod Aarets Slutning afholdtes med
en vis Højtidelighed i Overværelse af en større Kreds af Stedets indfødte
Honoratiores, faldt meget tilfredsstillende ud.
Det var derfor en stor Skuffelse for Selskabet, at den nye Guvernør,
som paa dette Tidspunkt afløste den tidligere omtalte, venligsindede
T
i n g
,
da
Aaret var udløbet, nægtede at forny Kontrakten, hvorfor Skolen maatte ned
lægges. Enkelte af Eleverne traadte senere over i Selskabets Tjeneste og
bleve ansatte paa Stationerne i Shanghai og Amoy; andre fik Ansættelse ved
Pagoda Anchorage Linien, som fra iste Januar 1876 overtoges af Kineserne
selv; atter andre bleve af den kinesiske Regering benyttede til at anlægge og
betjene en Landlinie paa Formosa mellem Taiwanfoo og dennes Havnestad
Takao. Til dette Anlæg anvendtes en Del af det til Foochow-Amoy Linien
bestemte Materiel, saa at Selskabets Forhaabninger om dettes praktiske Anven
delse i det mindste til Dels gik i Opfyldelse, men desværre i en saa afsides
liggende Del af det kinesiske Rige, at det kun i ringe Grad tiltrak sig den
almindelige Opmærksomhed.
Med Opgivelsen af Foochow-Amoy Landliniearbejdet og Nedlæggelsen
af Foochow Skolen kan det første Afsnit af Kinas indre Telegrafhistorie
betragtes som afsluttet. Det var kun saare Lidet, der haandgribeligt var
kommet ud af den Telegrafbevægelse, hvoraf Selskabet havde ventet sig
saa Meget. Men var det synlige, praktiske Udbytte af dets Anstrengelser
—
150
—




