162 / 307
sikkerlig vilde have betænkt sig paa at bryde deres givne Løfte paa en saa iøjne
faldende og brutal Maade, saa var der dog Indicier paa, at de ad anden Vej be
stræbte sig for at komme Landliniebygningen, der imidlertid var rykket 30 engl. Mile
frem fra Foochow, til Livs, idet de søgte at ophidse Befolkningen imod den.
Dreyer og Hoskiær fandt sig derfor foranledigede til, efter et Møde med
Myndighederne den 4de Januar 1875, at tilskrive disse et Brev, i hvilket de
tilbøde straks at sælge den lille Telegraflinie til Pagoda Anchorage paa Betin
gelse af, at Selskabet garanteredes mod Forulempelser, medens det fuldførte
Bygningen af Foochow-Amoy Landlinien, og at denne derefter vilde kunne
købes af Myndighederne, imod at disse forpligtede sig til at holde den i god
og permanent Drift.
Dette eftergivende Tilbud bragte dog ingen Forandring i Situationen,
og medens Løjtnant Dreyer gik til Amoy for at sondere Terrainet der og under
søge, om Bygningen maaske var mere gennemførlig fra den Side, lod Kaptajn
Hoskiær den 21de Januar Arbejdet genoptage fra Foochow Siden. Den første
Dag gik Alt roligt, men den 22de ved Solnedgang blev en Arbejdskolonne,
der lededes af d’Hrr. Bojesen og Clausen, overfalden af en Pøbelbande, der
pryglede og mishandlede en Del af de kinesiske Arbejdere, medens de to
Danske slap bort uden Molest. Da der Dagen efter blev stjaalet og oversavet
en Del Telegrafpæle, kaldte Kaptain Hoskiær Arbejdskolonnen tilbage og ind
sendte Protest imod det Forefaldne til Myndighederne i Foochow, idet han
forlangte Sagen strengt undersøgt og de Skyldige afstraffede. Myndighederne
toge dog ikke det mindste Hensyn til hans Reklamationer, og hvad enten det
nu skyldtes simpel Ligegyldighed eller — hvad Omstændighederne i høj Grad
berettigede til at tro — Myndighedernes egen Ophidselse af Befolkningen, saa
blev Resultatet, at Kineserne efter Arbejdets Nedlæggelse og Arbejdskolonnens
Inddragelse tiltoge sig større og større Friheder over for den nybyggede Linie.
Disse kulminerede i Dagene fra den 13de— 15de Februar i forskellige voldelige
Overfald paa Linie, Vagthuse og Materiel af alle Arter og endte med, at Alt
saa at sige blev jævnet med Jorden. Da Løjtnant Dreyers Forsøg paa at
trænge igennem fra Amoy Siden havde haft endnu mindre Held med sig —
Befolkningen var her saa intimideret af Mandarinerne, at Ingen vovede at
hjælpe til ved Arbejdet — maatte Kampen paa selve det omstridte Terrain
foreløbig opgives og henlægges til en højere Sfære, det diplomatiske Ter
rain i Peking.
Thi Selskabets Bestyrelse var langt fra at tabe Modet i Anledning af
disse lidet opmuntrende Begivenheder. Den havde nys fra General Raasløff
modtaget Meddelelse om den af ham hos Centralregeringen opnaaede An
erkendelse og Beskyttelse af Selskabets submarine Virksomhed, og kuriøst nok
skulde Efterretningen herom netop naa Foochow paa det Tidspunkt, hvor de
—
146
—