156 / 307
at fortsætte sin Uddannelse. Under sit Ophold her udarbejdede han den om
talte Afhandling, som derefter blev gratis uddelt i Peking og andre Byer og
navnlig til saadanne Myndigheder og Personer, som kunde tænkes at ville
virke til Fordel for Telegrafsagen, naar de først fik Kendskab til og Interesse
for den. At Propagandaen begyndte at virke, fik man da ogsaa Bevis for i
de ret jævnlige Besøg, som højtstillede og indflydelsesrige Kinesere aflagde
paa Selskabets Stationer for at blive kendte med det nye vidunderlige Kom
munikationsmiddel, ligesom det heller ikke varede længe, inden selve den
kinesiske Regering og Myndighederne i paatrængende Tilfælde benyttede sig
af dets Telegrafkabler.
Efter at Forsøget med Bygningen af Landlinier i Omegnen af Shanghai
var faldet saa heldigt ud, gjorde Selskabet et mindre, lignende Forsøg nede
ved
Amoy,
da denne By i 1873 var bleven inddragen i Kabelnettet. Efter
Aftale med den amerikanske Konsul opførte det en kort Telegraflinie mellem
Konsulatet og Stationen og indbød derpaa Taotaien og en Del højtstaaende
Mandariner til at tage denne i Øjesyn og overvære Telegraferingen. Ind
bydelsen blev beredvilligt modtaget, men i sidste Øjeblik sendte Alle Afbud
underforskellige Paaskud, ja— Dagen efter forlangte Taotaien endog officielt,
at saavel Kablet som Landlinien skulde fjernes, fordi de, som han udtrykte
sig, »vare imod Reglerne«. For ikke at komme i Vanskeligheder med Kablet,
bekvemmede man sig da til at tage den lille Landlinie ned, hvilket foreløbig
beroligede den høje Øvrighed.
Det var imidlertid Selskabet meget magtpaaliggende at rejse Telegraf
bevægelsen ogsaa i denne Del af Kina, fordi den store Handelsby
Foochow’s
Inddragelse i Kabelnettet lige fra Begyndelsen havde været optagen i dets
Program og kun vanskeligt lod sig bringe til Udførelse ad undersøisk Vej.
Man søgte derfor baade i Amoy og i Foochow at oparbejde en Stemning til
Fordel for
en Landlime
mellem de to Byer, der lod sig etablere langt lettere og
billigere end et Kabel. I Foochow fandt man en indflydelsesrig Allieret i det
derværende kinesiske Arsenal, hvis franske Chef, M.
G
i q u e l
,
omfattede Telegraf
sagen med varm Interesse og gjorde sig til Talsmand hos Vicekongen i Pro
vinsen for den af Selskabet attraaede Forbindelse. Men ogsaa hans Bestræbelser
vare i Øjeblikket frugtesløse. Vicekongen afviste Forslaget, og Selskabet
maatte foreløbig lade sig nøje med at faa Telegrammerne mellem de to Byer
befordrede ved Hjælp af
en Kurerlinie,
som Telegrafist
H
e n n i n g s e n
i Amoy
havde undfanget Ideen til og privat administrerede. Ved Hjælp af løbende
Bude, der daglig afsendtes i begge Retninger og undervejs bleve afløste af
friske Kræfter, tilbagelagdes den ca. 165 engl. Mile lange Strækning i henved
48 Timer. Dog var dette Befordringsmiddel kun et tarveligt Surrogat for
en Telegraflinie.
—
140
—