Previous Page  30 / 307 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 30 / 307 Next Page
Page Background

Udlægningen af det dansk-engelske Kabel foretoges fra 5te til 9de Sep­

tember under Newall’s personlige Ledelse fra Telegrafdamperne »Archimedes«

og »Chevy Chase«, idet Kablet paa dansk Side førtes i Land ved

Søndervig

paa Jyllands Vestkyst, hvorfra en overjordisk Ledning forbandt det med Stats­

telegrafens Station i Fredericia. Paa engelsk Side landedes Kablet ved

New-

biggin

i Nærheden af Newcastle, hvor det paa lignende Maade sattes i For­

bindelse med de engelske Landlinier. Kablet, der arbejdede direkte mellem

Fredericia

og »United Kingdom Electric Telegraph Company’s« Station i

New­

castle,

aabnedes for Publikum den 21de September 1868 med en Takst af

Francs 5 (inklusive den engelske Landlinietakst) for et enkelt Telegram paa 20

Ord, saaledes at Totaltaksten blev:

mellem Danmark og England(London )

Kr. 4.37

Norge

-

-6.23

Sverige

-

-7.20

Virkningen af de reducerede Takster i Forbindelse med Telegram­

mernes hurtigere og sikrere Befordring paa det dansk-norske og dansk-engelske

Kabel viste sig snart i en stærk Forøgelse af Danmarks Transittrafik, som, skønt

Søndervig-Kablet kun havde været i Virksomhed i Aarets tre sidste Maaneder,

allerede i 1868 steg til 25,452 Telegrammer med en Portoindtægt for Stats­

telegrafen af Rdlr. 10,183 (Kr. 20,366). Ogsaa for Kabelselskabets Vedkommende

svarede Udbyttet af de første tre Maaneders Arbejde fuldkommen til de gode

Forventninger, man havde næret, idet Nettoindtægten af begge Anlæg beløb

sig til ca. Rdl. 40,000 (Kr. 80,000), som, efter at ca. en Fjerdedel var henlagt

til Reservefondet, fordeltes med Rdlr. 3 (Kr. 6) per Aktie.

Uagtet det dansk-engelske i Forbindelse med det dansk-norske Kabel

paa det daværende Tidspunkt maatte siges i alle tre skandinaviske Lande at

have afhjulpet Savnet af en hurtig og billig Telegrafvej til England og saa­

ledes foreløbig at have overflødiggjort det projekterede norsk-skotske Kabel,

opgav man dog ikke i Norge Tanken om sin egen direkte Telegrafforbindelse

med Storbritannien. Da den engelske Kabelfabrikant W. T. Henley i Foraaret

1868 tilbød det tidligere omtalte norske Selskab, der antog Navnet »Det

Norsk-Britiske Undersøiske Telegrafkompagni« Fabrikationen og Udlægningen

af et Kabel paa meget favorable Vilkaar, benyttede man derfor Lejligheden

og bestilte Kablet hos Henley.

Uforudsete alvorlige Hindringer truede imidlertid med at træde i Vejen

for denne Plans Udførelse, idet det norske Selskab ikke havde nogen bindende

Overenskomst angaaende Telegrammernes Befordring i England, hvorfor den

engelske Regering, der netop stod i Begreb med at opkøbe og overtage alle

de private Telegrafledninger i Storbritannien, nægtede at anerkende Selskabets

Ret til at faa sine Telegrammer befordrede paa de engelske Linier. Under

-

14

-