27 / 307
Route. Danmarks Transittrafik, der i 1863 havde udgjort 33,716 Telegrammer
med en Indtægt af Rdl. 58,900 (Kr. 117,800), sank som en Følge heraf i Løbet
af de nærmest paafølgende Aar mere og mere, indtil den i 1867 kun udgjorde
4,580 Telegrammer med en Indtægt af Rdl. 2,711 (Kr. 5,422) — med andre
Ord, Danmarks Rolle som Transitland var foreløbig udspillet.
Det var imidlertid ikke alene Landets fiskale Interesser, der lede under
de forandrede Forhold.
Ogsaa i praktisk og politisk Henseende maatte det
føles som en Ulempe, at Danmark ved Vesterhever-Kablets Overgang i tyske
Hænder havde mistet sin direkte, uafhængige Forbindelse med England,
ligesom Taksten herved blev betydeligt fordyret. Endnu værre blev det dog,
da Vesterhever-Kablet ikke længe efter helt ophørte at fungere, saaledes
at Danmarks Korrespondance med England, Frankrig o. s. v. atter maatte
sendes via Hamborg, hvis man da ikke foretrak den langsommere, men i
nogen Tid faktisk billigere, Omvej gennem Sverige (Trelleborg—Arkona Routen).
Der var saaledes Omstændigheder nok, der pegede paa Ønskeligheden
af at skaffe Danmark nye, bedre og billigere Telegrafforbindelser med Udlandet,
og i 1865 spores derfor ogsaa her et lignende Røre paa dette Omraade som
i Sverige og Norge. I dette Aar afsluttedes saaledes en Konvention mellem
Rusland og Danmark om et Kabelanlæg mellem Libau og Møen via Bornholm,
og samtidig genoptoges Shaffner’s Projekt under Bankdirektør C. F.
T ie t g e n s
Medvirkning af et engelsk-canadisk Selskab, som hos den danske Regering
opnaaede en Koncession, der omfattede Kabler mellem Danmark og England
og mellem Danmark og Norge, hvilke sidste dog skulde være udlagte inden
et Aar. Paa Grundlag af denne Koncession stiftedes i England det paa
følgende Aar — iste Marts 1866 —
*The North-Atlantic Telegraph-Company
«,
i hvis Bestyrelse Etatsraad Tietgen og Etatsraad O. B. S u h r indtraadte.
Det nordatlantiske Projekt i sin Helhed mistede imidlertid sin væsent
ligste raison d ’étre ved den heldigt fuldbyrdede Etablering af de to direkte
transatlantiske Kabler i Sommeren 1866, og det blev derfor umuligt at skaffe
den fornødne betydelige Kapital til Projektets Gennemførelse. Under disse
Omstændigheder besluttede Kabelfabrikanten J.
N e w a l l
i Gateshead, der var
en af Kontrahenterne for det paatænkte Anlæg, at redde den Del af Kon
cessionen, der havde mest aktuel Betydning, ved for egen Regning at ud
lægge det dansk-norske Kabel, i Haab om, at det ogsaa skulde lykkes at
gennemføre Udlægningen af det dansk-engelske Kabel og faa et Aktieselskab
til at overtage disse Anlæg.
Dette Haab støttede Newall særlig paa den Hjælp, som han ventede
af Etatsraad
T ie t g e n .
Denne havde i Forbindelse med den ansete danske
Købmand H. G.
E r ic h s e n
i Newcastle, med stor Opmærksomhed og levende
Interesse fulgt Telegrafbevægelsens Udvikling i Norden. Gentagne Gange var
2
*
—
1
1 —