23 / 307
sit tredje Naborige Rusland. Dette opnaaedes dog først den iste November 1860
ved Aabningen af Linien over Torneå og Haparanda, idet den Koncession,
som Regeringen i 1857 havde givet et engelsk Konsortium paa Anlæget af en
undersøisk Forbindelse tværs over Ålandshavet, ikke blev benyttet. I 1861
gjordes atter Tilløb til at aabne en hurtigere og bekvemmere Telegrafroute
mellem de to Lande end den lange Haparanda-Linie, idet et andet engelsk
Konsortium fik Koncession paa et Kabel mellem Gotland (som i 1859 var
blevet forbundet med det svenske Fastland) og Libau. Men heller ikke dette
Anlæg kom til Udførelse.
I
Norge
nedsatte Regeringen i Slutningen af 1852 en Kommission paa
3
Medlemmer, nemlig Oberstløjtnant
N. W e r g e l a n d ,
Lektor Dr. O. J.
B r o c h
og Løjtnant C.
N i e l s e n ,
med den Opgave at udarbejde Forslag til Telegrafens
Indførelse. I Henhold til denne Komités udførlige og grundige Indstilling be
vilgede Stortinget i April 1854 de fornødne Midler til Oprettelsen af et norsk
Telegrafsystem, som, foruden en Kystlinie fra Christiania over Drammen og
de fleste andre mellemliggende Søkøbstæder til Mandal, tillige skulde omfatte
den for den internationale Korrespondance bestemte Linie fra Christiania i
Retning af den svenske Grænse ved Frederikshald. Den iste Januar 1855
aabnedes Kystliniens første Sektion mellem Christiania og Drammen, og et
halvt Aar efter var Forbindelsen med Sverige og derigennem med Danmark
og det øvrige Udland oprettet. Taksten var fra Christiania til Stockholm
Kr. 4.13 og til Kjøbenhavn Kr. 7.00 pr. 25 Ords Telegram. Til det øvrige
Udland stod den i Forhold til de for Sverige nævnte Takster.
Samme Aar tilstod den norske Regering den amerikanske Oberst
T.
S h a f f n e r
Koncession paa et Kabel mellem England og Norge som Led i
et stort Projekt, der omfattede en Forbindelse mellem Amerika paa den ene
og Nordeuropa paa den anden Side, men som aldrig kom til Udførelse.
En anden Koncession paa et Kabel mellem Norge og Skotland blev i 1858
tilstaaet Kabelfabrikanterne Glass & Elliot, i London, og overdroges i 1861
til det samme Konsortium, der i Sverige havde opnaaet Koncession paa det
ovennævnte projekterede Anlæg mellem Gotland og Libau.
Heller ikke
denne Koncession kom imidlertid til Udførelse, blandt andet fordi Rusland
vægrede sig ved at deltage i Anlægsudgifterne ved det svensk-russiske Kabel,
og fordi man tvivlede om, at den svenske og norske Trafik alene vilde kunne
forrente et Nordsø-Kabel. Tanken om et saadant Kabel, der havde en stærk
Tillokkelse for Nordmændene, fik saaledes foreløbig Lov til at hvile.
I
Danmark
forlangte Regeringen i Slutningen af 1849 Generalpostdirek-
tørens, Grev
O.
S.
D a n n e s k jo ld - S am s ø e s ,
Erklæring om Tilraadeligheden at
at anlægge en elektromagnetisk Telegraflinie gennem Sjælland, Store Bælt og
- 7 “