DetStoreNordiskeTelegrafSelskab

i den nærmest paafølgende Tid. I

Sverige

optog Regeringen Tanken om et

Kabel over Ålandshavet, men maatte atter opgive den, da Rusland erklærede

ikke at kunne gaa med, fordi vigtigere indenrigske Telegrafanlæg lagde Beslag

paa de disponible Midler. Derimod gennemførte man Planen om en af Dan

mark uafhængig Telegrafforbindelse mellem Sverige og Tyskland, idet disse to

Lande i Forening den 20de Juni 1865 nedlagde et Kabel mellem Trelleborg

i Skaane og Arkona paa Rügen. Dette Kabel, der aabnedes den iste Juli s. A.

med en noget lavere Takst end den danske Transittakst, kom saaledes til at

danne et nyt Afløb for Sveriges og Norges Korrespondance med Udlandet.

Norge,

hvor man i endnu højere Grad led under den danske Transit

vejs Lukning, tilbød Regeringen allerede i 1864 en Fornyelse af 1858 Kon

cessionen paa et norsk-skotsk Kabelanlæg — et T ilbud , som Koncessions

haverne dog ikke mente at kunne gaa ind pa a , da Regeringen nægtede at

opfylde deres Forlangende om en Statsgaranti af 8 % P- a- paa Aktiekapitalen.

Ønsket om en direkte Kabelforbindelse med Storbritannien var imidlertid

blevet saa levende, at en Del fremragende Mænd i Januar 1865 traadte sammen

i Christiania for at virke for denne Plans Virkeliggørelse ved Dannelsen af et

svensk-norsk-britisk Telegrafkompagni*-.

Blandt disse Mænd maa særlig nævnes

Købmand Ths. Joh. Heftye, Dr. O. J. Broch og Rud. W inge, der kom til at

udgøre Selskabets Bestyrelse, samt Telegrafdirektør C. Nielsen, hvis Stilling

forhindrede ham i direkte at optræde i Sagen, men som ikke desto mindre

ydede den en trofast og kraftig Støtte. Trods disse Mænds ihærdige Be

stræbelser lykkedes det dog hverken i dette eller de nærmest paafølgende

Aar at realisere den smukke og sunde Tanke, fordi det i lang Tid viste sig

umuligt at tilvejebringe den fornødne Kapital, ligesom man, efter omsider at

have overvundet denne Vanskelighed, stødte paa andre uforudsete Hindringer.

Først i 1869, og da under det Store Nordiske Telegraf-Selskabs Auspicier,

fik Norge sin direkte Kabelforbindelse med Skotland.

Havde den Forstyrrelse, som den dansk-tyske Krig bevirkede i

Danmarks

Telegrafforbindelser med Udlandet, været følelig for de to andre nordiske

Riger, saa var den det selvfølgelig i langt højere Grad for Danmark selv; thi

ikke alene blev dette for sin egen Korrespondance henvist til de samme util

fredsstillende Befordringsveje som hine (Haparanda Routen, eller delvis Post

befordring over Østersøen), men det mistede samtidig Indtægten af den

forholdsvis betydelige internationale Trafik, som under normale Forhold tran

siterede Danmark fra og til Sverige og Norge. Ganske vist fandt denne

Trafik efter Krigens Ophør og den danske Transitroutes Genaabning atter

Vejen over de danske Linier, men dette varede kun kort Tid, da Aabningen

af det svensk-tyske Kabel trak saa at sige hele Sveriges og Norges inter

nationale Korrespondance om ad denne mere direkte og til Dels billigere

—