Previous Page  24 / 307 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 24 / 307 Next Page
Page Background

Fyn til Als. Den afgivne Erklæring, der gik ud paa varmt at anbefale et

saadant Anlæg, blev derefter forelagt Ingeniørkorpset, som i en af Kaptajn

Lehmann udarbejdet Betænkning gav Planen sin fulde Tilslutning. Dog til-

raadedes det at afvente de Erfaringer, der maatte indvindes ved den under

Arbejde værende Ledning over Kanalen mellem England og Frankrig, da det

ansaas for uvist, om en undersøisk Ledning kunde føres over saa stor en

Strækning som vore Bælter. Sagen stilledes da foreløbig i Bero, men blev

efter Dover-Calais-Kablets heldige Udlægning atter optagen af Regeringen, paa

hvis Foranledning den i Finansministeriet ansatte daværende Justitsraad,

Dr. C. M.

P o u l s e n

udarbejdede et Lovforslag angaaende Oprettelsen af en elek­

tromagnetisk Telegraflinie mellem Sundtoldstationen i Helsingør og Hamborg,

hovedsagelig i Sund- og Bæltfartens Interesse, hvorfor Udgifterne ved Liniens

Anlæg ogsaa skulde udredes af det daværende Øresunds Toldkammer. Efter

at dette Forslag var blevet vedtaget og den 17de Marts 1852 ophøjet til Lov,

blev Anlægets Udførelse overdraget til Ingeniørkorpset, medens Faber udnævn­

tes til »Administrerende Direktør for Telegraflinierne i det danske Monarki«,

i hvilken Egenskab han i Efteraaret 1852 foretog en Rejse til Udlandet for

at gøre sig bekendt med det praktiske Telegrafvæsen. Linien, hvis Bygning

paabegyndtes den iste Oktober s. A. under Kaptajn Lehmann’s Ledelse, bestod

af en underjordisk Ledning fra Helsingør over Kjøbenhavn, Korsør, Nyborg,

Fredericia, Flensborg, Rendsborg og Altona til Hamborg med undersøiske

Kabler over Bælterne. Den fuldførtes i Løbet af 1853 °g aabnedes den iste

Februar 1854 med en Takst af 1 Rdlr. (Kr. 2.00) pr. 25 Ords Telegram uden

Hensyn til Afstanden. (Mellem Kjøbenhavn—Helsingør og Altona—Hamborg

var der dog en Moderation i Taksten.)

Ved Tilslutningen til de tyske Linier i Hamborg var Danmark fra første

Færd blevet sat i telegrafisk Forbindelse med det europæiske Telegrafsystem

i Almindelighed, og ved Aabningen af Øresunds-Kablet Aaret efter blev det

samme Tilfældet for Sveriges og Norges Vedkommende, idet Danmark fra nu

af blev Transitland for største Delen af disse Landes Korrespondance med

Udlandet.

Savnet af en hurtigere og billigere Route for de skandinaviske Landes

Trafik med Storbritannien blev imidlertid snart føleligt, idet selv den mest

direkte af de bestaaende Router — gennem Tyskland, Holland og derfra per

Kabel til Lowestoft — maatte betragtes som en Omvej, der baade forsinkede

og fordyrede Telegrammerne. Et enkelt (25 Ords) Telegram til England kostede

saaledes ad denne Vej fra Danmark Kr. 15.80 og fra Sverige og Norge som

oven anført endnu mere.

Da derfor et engelsk Konsortium, der repræsenterede det store Kabel­

selskab »Submarine Telegraph Company«, der allerede havde etableret andre