Previous Page  21 / 307 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 21 / 307 Next Page
Page Background

adskilte ved Havet, og efter forskellige famlende Forsøg lykkedes det i ¡851

at sætte England og Frankrig i direkte telegrafisk Forbindelse ved Hjælp af

en undersøisk Ledning, der blev nedlagt mellem Dover og Calais. Den hel­

digt fuldførte Udlægning af dette, det første

undersøiske

Telegrafkabel, efter­

fulgtes, som det var at vente, af talrige lignende Anlæg. Dog var man langt

fra at have overvundet alle Vanskeligheder paa den submarine Telegrafis Om-

raade. Der skulde endnu hengaa adskillige Aar, inden man havde vundet

saa megen Erfaring, med Hensyn baade til Telegrafkablernes Konstruktion og

til deres Udlægning, at Etableringen af et undersøisk Kabel hørte op at være

omtrent ensbetydende med at kaste Pengene i Vandet. Det var i Virkelig­

heden først efter at have betalt meget dyre Lærepenge, at man naaede

saa

vidt. Ganske vist bleve i 1853 England og Belgien forbundne ved et Kabel,

der, ligesom det førstnævnte Dover-Calais Kabel, er i Brug den Dag i Dag;

derimod maatte der samme Aar ofres hele tre Kabler, inden man naaede

at faa oprettet varig Forbindelse mellem England og Irland, ligesom det —

ogsaa i 1853 — mellem England og Holland nedlagte Kabel meget snart

maatte opgives. Overhovedet maa det overvejende Flertal af de i det første

T iaar nedlagte Kabler henregnes til de mere eller mindre mislykkede Forsøg.

Som særligt mindeværdige blandt disse bør nævnes de første Forsøg i 1857

og 1858 paa at virkeliggøre den dristige og storslaaede Plan om at forbinde

Europa

og

Amerika

ved Hjælp af et transatlantisk Kabel, en Plan, som allerede

i 1854 var bleven taget op for fuldt Alvor, trods dens efter Datidens ideer

fantastiske Natur. Dens lykkelige Gennemførelse i 1866, efter gentagne Skuf­

felser, utrolige Anstrængelser og uhyre Ofre, kom til at danne Vendepunktet

i den undersøiske Telegrafs Historie. Hermed vare nemlig alle Skranker ned­

brudte for, hvad der overhovedet vilde kunne præsteres paa dette Omraade;

man havde nu faaet fast Grund under Fødderne, Kapitalen, der havde været lige

ved at blive bortskræmt — og intet Under, thi af de hidtil udlagte ca. 20,000

engl. Sømile Kabler var mere end Halvdelen, repræsenterende ca. 50 Millioner

Kroner, gaaet tabt — kastede sig med styrket Tillid over det nye Forretnings­

felt, der lovede et saa rigt Udbytte, og rundt omkring dannedes Telegraf­

selskaber for at udføre og eksploitere, særlig undersøiske, Telegrafanlæg.

I de

skandinaviske Lande

havde man i de første Aar med stor Interesse

fulgt Telegrafsagens Udvikling i de større og rigere Stater, der havde bedre

Raad til at anstille kostbare Forsøg, men forholdt sig foreløbig afventende,

indtil Eksperimenteringens Stadium var overstaaet, og indtil de indvundne

Resultater paa en umiskendelig Maade havde fastslaaet den elektriske Telegrafs

endelige Sejr. Blandt de Mænd, der paa dette tidlige Stadium sloge til Lyd

for den nye Opfindelse, og som ved deres Fremsynethed og Dygtighed