20 / 307
forbedrede Opfindelsen ved kun at bruge een Ledning og ved at gøre Sig
nalerne synlige paa en Papirstrimmel. Lignende og endnu mere praktiske
Fremskridt gjordes samtidig i London af Cooke og Wheatstone. Der hengik
imidlertid endnu nogle Aar, inden Systemet, udviklet og forbedret ved Sam
arbejde mellem Opfindere i de forskellige Lande, naaede en saadan Fuld
kommenhed, at det med Fordel kunde benyttes i det praktiske Liv, og selv
da nøjedes man foreløbig med at anvende den nye Opfindelse som et Signal
apparat i Jernbanevæsenets Tjeneste. Hvad der gav Sagen det endelige og
afgørende Stød fremad og gjorde Telegrafen tilgængelig for den store Almenhed,
var omsider Morse’s Opfindelse af det simple og praktiske Apparat og dertil
hørende Telegrafalfabet, der bærer hans Navn, og som den Dag i Dag er
Grundlaget for den elektriske Telegrafering hele Jorden over. I 1844 anlagde
Morse den første offentlige Telegraflinie i Amerika mellem Washington og Balti-
more, og allerede i 1850 havde de Forenede Stater et Telegrafnet paa henved
12000 engl. Miles Længde. I sidste Halvdel af Fyrrerne begyndte man ogsaa
rundt om i Europa at give Publikum Adgang til Benyttelse af Telegrafen, dels
ved Aabningen for offentlig Korrespondance af de alt bestaaende Jernbane-
Telegraflinier, dels ved Etableringen af særlige Anlæg i dette Øjemed.
Selv om Udviklingen i Europa ikke gik for sig med samme rivende
Hurtighed som paa den anden Side af Atlanterhavet, havde dog ikke faa euro
pæiske Lande i 1850 et mere eller mindre udstrakt Telegrafnet. Saaledes var
der i Storbritannien anlagt ca. 2200 engl. Mile Telegrafledninger, i Preussen
ca. 2400 engl. Mile, i Frankrig ca. 600 engl. Mile o. s. fr., ligesom adskillige
af de kontinentale Stater allerede havde forbundet deres Systemer indbyrdes
og aabnet dem for international Korrespondance. Som en Følge heraf havde
man ogsaa begyndt at føle Trang til at simplificere og regulere Telegraf
tjenesten ved at indføre en vis Ensartethed i Telegrammernes Behandling
saavel med Hensyn til Ekspeditionen som Tariflferingen. Denne Trang affødte
i 1850 Sammenslutningen af de fleste tyske Stater til en tysk-østrigsk Telegraf-
Union, medens en Del af de vest- og syd-europæiske Stater sluttede sig sammen
med Frankrig. Disse to Kombinationer traadte i 1852 i Forbindelse med hin
anden, andre Stater sluttede sig til, og heraf udviklede sig efterhaanden
den
internationale Telegraf-Union,
hvis officielle Stiftelse fandt Sted paa den første
almindelige Telegrafkonference, der afholdtes i Paris i 1865, og hvor man
enedes om en international Telegrafkonvention, indeholdende fælles Regler
for Behandlingen af den internationale Telegramveksling.
Medens man i Telegrafens første Aar ganske naturligt havde holdt sig
til Forbindelser paa Landjorden — dels og fornemmelig overjordiske, dels
underjordiske — varede det ikke ret længe, før den Tanke opstod ogsaa at
benytte Telegrafen som Forbindelsesled mellem Lande og Landsdele, der ere