25 / 307
Kabler mellem England og Kontinentet, i 1857 søgte om Tilladelse til at an
lægge en undersøisk Telegrafforbindelse mellem Danmark og England, gav
den danske Regering beredvilligt sit Samtykke hertil. Dette Anlæg kom
imidlertid først til Udførelse to Aar efter ved Udlægningen af et Kabel mellem
Vesterhever,
i Nærheden af Tønningen, og Helgoland og derfra til
Cromer,
Nord for Yarmouth; det aabnedes for offentlig Korrespondance den 20de Ja
nuar 1860 med en Takst per enkelt Telegram til England af Kr. 7.12 fra
Danmark, Kr. 13.65 fra Sverige (Stockholm) og Kr. 15.80 fra Norge (Christiania).
En Udsigt til en Dublering af Kabelforbindelsen mellem Danmark og
Storbritannien aabnede sig Aaret efter. Den tidligere nævnte Oberst Shaffner
havde allerede i 1854 hos den danske Regering opnaaet en Koncession, der
for 100 Aar sikrede ham Eneret til Anlæg og Drift af en Kabellinie fra Nord
amerika over Grønland, Island og Færøerne til Norge og Sverige og derfra
til Kjøbenhavn eller et andet Punkt paa Sjælland. Efterhaanden var det
imidlertid blevet ham klart, at hans Plan vilde have bedre Chancer for at
kunne gennemføres, dersom han valgte den mere direkte og naturlige Route
over Storbritannien, og i 1861 søgte, og opnaaede, han derfor Regeringens Til
ladelse til Landingen af et Kabel mellem Jylland og Skotland.
Skønt det Shaffnerske Projekt, der tilsigtede en Løsning af Tidens store
Problem: Oprettelsen af telegrafisk Forbindelse mellem Europa og Amerika,
aldrig kom til Udførelse, spøgede det dog i henved en Snes Aar, inden det
blev endeligt skrinlagt, og kan siges at have indeholdt Spiren til de Anlæg,
hvoraf det Store Nordiske Telegraf-Selskab udviklede sig, ligesom dette Selskab
ogsaa optog og i en længere Aarrække beholdt dette Projekt paa sit Program.
Det Uheldige i, at det dansk-engelske Kabel ikke var dubleret, og at
alle tre nordiske Riger for næsten hele deres Korrespondance med Udlandet
praktisk talt vare afhængige dels af dette ene Kabel, og dels af de kontinentale
Landlinier, viste sig paa en iøjnefaldende Maade under den dansk-tyske Krig
i 1864. Vejen over Hamborg blev nemlig straks lukket ved Krigens Udbrud,
den iste Februar, og da Vesterhever-Kablets Endepunkt et ParDage efter,
den 6te Februar, faldt i Tyskernes Hænder, var man i alle
tre Lande
udelukkende henvist til den lange, upaalidelige og kostbare Omvej over
Haparanda. Eksempelvis kan anføres, at et enkelt Telegram ad denne Route
kostede fra Christiania til Hamborg Kr. 23.00, fra Stockholm til London
Kr. 25.65. Hertil kom en meget langsom og usikker Befordring, idet Telegram
merne ofte vare flere Dage under Vejs og fremkom i en yderst forvansket
Skikkelse
— et Forhold, som bevirkede, at en Del af
Korrespondanceni lang
Tid blev
sendt med Postdamperen mellem Malmø og
Liibeck.
, De Erfaringer, man saaledes havde indhøstet under Krigen, gave, som
venteligt var, Stødet til en meget livlig Bevægelse paa Telegrafens Omraade
— 9 —