159 / 449
141
æske lians Betænkning i saa godt som ethvert akademisk Anliggende,
ligesom de villig bejede sig under hans Afgjørelse og Paalæg1).
Eftermanden, Kristian Friis til Kragerup, fandt sig derfor endog for
anlediget til udtrykkelig at gjore Professorerne opmærksomme paa, at de
skulde undlade at spørge ham til Baads, naar de havde Fundatsens Ord
at gaa elter
2) ;
men lige fuldt godtgjør et Blik paa Konsistoriums Akter
tilstrækkelig, hvor indgribende ogsaa denne Kanslers Indflydelse paa
Styrelsen af Universitetets Anliggender var; og det samme gjælder endelig
om den sidste, Kristen Thomsen Sehested. Under de nævnte tre Mænd ud
foldel deifor Kanslerembedet sin største Vælde. Reglen var, at ingen
Sag, som blot havde den mindste Vigtighed, maatte afgjøres uden Kans
lerens Raad og Samtykke3).
Foi til Gavns at kunne vurdere hans Magtstilling maa man derhos
ikke blive staaende ved den retlige Myndighed, Fundatsen tillagde ham,
men yderligere tage Hensyn til den politiske og moralske Indflydelse, han
øvede. Kansleren var en mægtig Mand, der i Særdeleshed var i Be
siddelse af Kongens ø re. Med særligt Hensyn dertil var han valgt til
sm Post som Universitetets Konservator; thi hvad kunde det nytte Uni
versitetet, at det havde en Talsmand, der ikke var i Stand til at faa
Herskeren i Tale. Derfor ser man ogsaa, at Universitetet i 1730 ud
trykkelig supplicerer om, at „en af Kongens høje Ministris“ maa beskikkes
til dets Patron. Men havde denne Kanslerens Magtstilling sine store
1
01
dele foi Universitetet, saa øvede den paa den anden Side ogsaa et
stærkt Tryk paa dette. Thi vilde Professorerne ikke lytte til hans An
befalinger
i),
saa kunde det ikke være ham vanskeligt at bringe dem til
Lydighed ved en kongelig Befaling, et Middel, som han undertiden lige
frem truede m ed5). Dette var en yderligere Grund til, at Professorerne i
11 3 l l f irm . ' n f V S Sr'q91, 9V a5’ M 10 1> 102’ 103> 10F 105> 107, l l l
J !
U 111-
62—63. — ~) A. C. 17. Septbr. 16 21: M™s Dn. Rektor gav
til Ejende, at som lian raadførte sig med M<=° D. Cancellario de futura promotione
svaiede Cancellarius, at det var Kong. Maj.s Befaling, at det, som findes i Fun
datsen, skal Rektor og Professorer efterkomme tanquam ex concensu cancellarii
og ikke spørge sig videre for. 16. Jan. 1622: Professores skulle af'deres ure
patronatus, som cle liave, simpliciter kalde den til Kirkens Tjeneste livem de ville
L\a Kansferenaihavder sniiStn ^ ha* s Sukcessorer, jfr. 11 . Juli 16 2 1: Raktor refererede’
og a t l k i X , . ! ! ’ 0n? Universitetet havde jus patronatus til Ovre Kirke
og at Hr. Kansler samtykte, at Universitetet kaldte dertil, hvem det godt svntes
dom dTcaS skaT toTm
^
Mæ " de^
6 ^ 1 6 2 4 : T a f f i o
fornødent at w i i ® at imitere til promotionem magistralem og gjøres ikke
Phimio (har sTirtf mH f «f6
1
, aasJeren derom, efter at han en Gang, Rectore Dr.
3) A C 15 Dechr 1636 K
^
holde ? kikken
ikke bespørge for. -
t a nrinå m
•
6V konkluderet, at det ikke kunde ske udi Hr. Kanslers
Fraværelse- 27 Febr^U“46* T?1 f i P a lic u J us momenti p riu s con su len d i hans
i d enM en in g a fm an Lf f - 1^ k t ° r voterer: Eftersom de fleste af Professoribus ere
acad benignfs’simi som m a l t u
-iS i
Cancellarii, conservatoris et patroni
b e g j æ r ^ f a T ’ h o T
o s ™
S hf° w V « ku n de og lu ird e
Hr. Kanslers Brev til Mf™m Rectorem ’
at
ifj
■
Marts 1645: Læst
maatte promoveres ad eloquentiæ pSifessionem
A^O 7 Anr* S
Magmhcus Sektor gav til Kjende, at velb. Hr. Kansler
havde
befahj ham serie
l t