Previous Page  155 / 449 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 155 / 449 Next Page
Page Background

137

Udnævnelse af denne sidste, men at det akademiske Hverv paalagdes ham

i og ved Overdragelsen af Statsembedet.

Denne fundatsmæssige Ordning vedvarede, for saa vidt og saa længe

Kongens Kansler existerede, og Universitetets første Kansler var derefter

J o h a n F r i i s til Hesselager, der beklædte Stillingen lige fra 1539 indtil

sin Død den 5. Decbr. 1570 J). Han efterfulgtes den 17. Mai 1573 af N i e l s

K a a s , der levede indtil 29. Juni 15942), hvorefter det forenede Kansler­

embede den 6. Juni 1596 overtoges af K r i s t i a n F r i i s til Borreby3), der

døde den 29. Juli 16194) og i Marts næste Aar efterfulgtes af K r i s t i a n

F r i i s til Kragerup5), som døde den 1. Oktbr. 1639, hvorefter K r i s t e n

T h o m s e n S e h e s t e d beklædte Embedet fra Maj 1640 indtil 5. Avg.

1657 6). Efter ham beskikkedes ingen ny Kansler før 1660.

I saadanne Tider, da ingen Kansler fandtes, eller han havde Forfald,

hjalp man sig paa forskjellig Maade. Var der beskikket en Vicekansler7),

maatte han ogsaa varetage Kanslerens Hverv over for Akademiet. Ellers

paatog undertiden Statholderen i Kjøbenhavn sig at være Universitetets

Patron8); men navnlig var dog Rigens Hofmester den, til hvem Universi­

tetet i Mangel af en Kansler tog sin Tilflugt9), hvilket f. Ex. skete i Tids­

rummet fra 1657 til 1660 10). Ligeledes varetog Rigens Hofmester P e d e r

Oxe Universitetets Interesse i Vakancen efter Kansler Johan Friis’s Død

og gjorde det paa en saadan Maade, at Højskolen bør mindes ham som

en af sine Velgjørere, i det han navnlig bragte de betydningsfulde For­

handlinger angaaende Fundats 11. Sept. 1571 til en lykkelig Udgang11).

Hans levende Interesse for Universitetet godtgjøres yderligere ved den

0 Rørdam I. S. 391—406. — 2) Rørdam II. S. 384—96. — 3) Rørdam III.

S. 466—80. —

4)

A. C. 21. Septbf. 16 16 ; 7. Oktbr. s. A.: Fru Mette Hardenberg

har forlivervet K. Maj.s Bevilling, at Universitetet vil unde hende det ganske annum

gratiæ efter Sal. Hr. Kansler Død af de tvende Præbender i Roskilde; jfr. Rørdam

III. S. 472; A. C. 5. Juni s. A .: Dr. Tb. Fincke har opladt Kasp. E. Brochmand

sin Ret til Joh. Resens Residens, non tanquam theologo, sed tanquam amico, quod

factum dicebat propter intercessionem domine Medee, conjugis M. D. Cancellarii. —

) Gjellerup: Jens Dinesen Jersin S. 56; Rørdam III. S. 300; Vinding S. 36—4 1;

A. C. 14. Oktbr. 1639: Blev proponeret paa velbyrdig Hr. Kanslers Frues Vegne,

om liun maatte nyde Naadensaar ganske, og Professorerne vilde hende deres Del

bevilge. Blev svaret, at eftersom den salig Herre har været Akademiets synderlige

Patron, vare de alle redebonne til at tjene hans kjære Frue og Børn, dog paa det,

at det skulde ikke afvendes fra Akademiet, kunde Fruen skrive til Kapitlet i Ros­

kilde og love at ville kontentere Akademiet for dets Del; saa vilde de højligen

8lve hende en Kvittans, at det var alt betalt. — 6) Jfr. Vinding S. 4 1—49

?!• aytchlSt- Tidsskr. VI. S. 467 Note 24. Verlauff: Antegn. S. 349. — 7) D. M.

TTT.Q okn8 ; Kirkeh- Samk VII. 396; Rørdam III. S. 471 Note 5. — 8) Rørdam

til.-S. 300; A. C. 13. Apr. 1629: Notarius skal koncipere en Supplik til Stat­

holderen (Frantz Rantzow), at han udi Kanslerens Fraværelse vil tage sig Univer­

sitetets patrocinium paa, eftersom hans Hr. Fader (Breide Rantzow) altid har været

Universitetet med al Gunst bevaagen. — 9) Rørdam II. S. 374. — 10) A. C. 30. Juli

bo<: Blev sluttet, eftersom Hs. Excell. Hr. Kansler har afsondret sig fra alle verds­

lige lorretnmger, at Magn. Rektor skulde tale med Hs. Excell. Hi’. Rigens Hof­

es er. l Decbr. 16 57¡’ Rektor refererede, at han havde ombedt Hs. Excell. Hr.

rlpvfnS •

tv

iSter’ e^ters.0m kgl. May. ingen Kansler har forordnet, at Hs. Excell.

jt

1 Kanslers Sted vilde være Universitetets Konservator og Patron; hvorpaa

i

j

i? erklæret sig meget gunstig og lovet Universitetet sit patrocinium

1 alle Maader, jfr. A. C. 24. Maj og 1. Avg s. A. - “ ) Rørdam II. S. 95-96.

18