151 / 449
133
Konservatorerne i Besiddelse af en akademisk Rang, dog, med Undtagelse
af første Konservator, kun frem for Magistrene, ikke frem for Doktorer og
Licentiater, med mindre de selv vare Indehavere af disse Grader, i hvilket
Tilfælde derangerede efter Anciennetet med de andre1). Desuden skulde
Konservatorerne indbydes til Promotions- og Rektorgilder2) Deres Hverv
bestod først og fremmest i, at de som fornemme Mænd i ansete Stillinger
skulde øve deres moralske Indflydelse til Universitetets bedste, saaledes
at de i alle Retninger fremmede dets Vel og afværgede, hvad der kunde
være det til Hinder og Skade.
Derfor maatte det f. Ex. være deres
Opgave i paakommende Tilfælde at være betænkte paa Tilvejebringelse
af ny Indtægter for at afhjælpe Højskolens Trang, og med Taknemmelig
hed bør Universitetet mindes Niels Nielsen Kolding, som i Særdeleshed
foranledigede Udstedelsen af den ny Fundats3). End videre maatte de yde
Højskolen og dens Medlemmer deres moralske Støtte, naar de udsattes
for Retskrænkelser.
Derfor se vi f. Ex. Konservatorerne give Møde lor
at skaffe Niels Hemmingsen som Universitetets Rektor den behørige Op
rejsning, da dets Foged havde givet ham et ørefigen4). Ligeledes skriver
Universitetet til Konservator Sivert Grubbe, for at han skal bevæge Lunds
Kapitel til at yde Universitetet dets Skyldighed5).
Men hvor lidet
enkelte Konservatorer toge dette deres Hverv alvorlig, fremgaar dog nok
som af den Kjendsgjerning, at Andreas Barby selv vægrede sig ved at
betale Universitetet den Afgift, han skyldte det, og endelig langt om
længe kun lod sig bevæge til at yde Halvdelen6). Paa den anden Side
maa fremhæves, at den Indflydelse, Konservatorerne regelmæssig kunde
øve, kun bestod i et moralsk Tryk paa den skyldige; thi Fundatsen af
1539 havde ikke længere, saaledes som Kong Kristian I.s Brev, tillagt
dem Myndighed til at øve en egenlig Jurisdiktion, og de kunde følgelig
kun med Retsvirkning afgjøre Tvistigheder, naar Parterne selv kompromit
terede paa dem7) eller henskød sig under deres Doms), hvilket navnlig
Professorerne plejede at gjøre i deres indbyrdes Tvistigheder.
Yed foranførte have vi angivet den Virksomhed, der fra først af var
ejendommelig for Konservatorerne som saadanne9) ; men herved er Fundatsen
ikke bleven staaende. Foreningen med Kancellariatet har yderligere
bevirket, at ogsaa de dertil knyttede Forretninger ere bievne tillagte
Konservatorerne, der i det hele taget ved de foran citerede Bestemmelser
i Fundatsen ere bievne stillede som Statens sagkyndige Tilsynsmænd over
indtil 1590, Christian Holck indtil 1596, Holger Gagge indtil 1630. Som Dekaner .
Peder Svave indtil 1552, Bernhart Wigbolt Fries indtil 1556, Kaspar Pashch mdtil
1597, Sivert Grubbe indtil 1606, Apitz von Grønenberg indtil 1612. Som Besiddere
af St. Lorens Kapel: Kristoffer Jepsen Ravensberg indtil 1543, Andreas von Barby
indtil 1559, Korfitz Knudsen Ulfeldt indtil 1563, Niels Nielsen Kolding indtal 157»,
derefter Kansler Niels Kaas. — ') Cragii Additam. III. S. 132.
) Cragii Adcli-
tam. III. S. 119 , 130—31. — 3) Rørdam II. S. 95, 99—100. — 4) Rørdam H.
S. 1 1 —12. — 5) Rørdam IY. S. 535. — 6) Rørdam I. S. 423. — ) RØ™*™
■
S. 550—51. — 8) Kirkeh. Saml. III. S. 8 1—82; Rørdam IY. S. 702, jfr. III. S. 481
Note 2. — 9) Ovfr. S. 36 og Rørdam I. S. 406 Note 1.