157 / 449
139
Omstændighed, at der paa forskjellige Steder i Kilderne tales om Naadens-
aar efter h am *), thi der er herved Tale om Naadensaar i St, Lorens
Kapel, dei efter Niels Kaas s Tid fulgte den kongelige Kansler, saa vel
som i andre Præbender, hvoraf Universitetet nød Halvdelen.
Spøigei man dernæst om Kanslerembedets retlige Betydning, da
maa først fastholdes, at Kansleren allerede som Kongens Kansler stod i
et vist embedsmæssigt Forhold til Universitetet; thi som Statsanstalt
var dette undergivet Statens Myndighed, og selv om ingen Universitets
kansler fandtes, maatte der følgelig dog være et Regeringsorgan, ved
hvilket denne Myndighed kunde udøves; men dette Organ var netop
Kancelliet. Dertil havde saaledes Universitetet at indlevere Forslag og
Betænkninger, som afkrævedes det af Regeringen2), og derigjennem&ud-
færdigedes de Universitetet vedkommende Expeditioner3). Som Følge
heraf kan det foranførte Spørgsmaal nærmere præciseres derhen: Hvilken
retlig Betydning havde det, at Kansleren foruden i sin Egenskab som
Kongens Kansler tillige stilledes i Forhold til Universitetet som dets egen
Kansler? Svaret herpaa lyder, at han derved stilledes i et særligt,
nærmere Forhold til samme, end der allerede fulgte af hans almindelige
politiske Hverv. Virkningen deraf ytrer sig baade formelt og materielt;
formelt, for saa vidt som der ved Siden af den officielle Skriftvexel gjennem
Kancelliet plejes fortrolige Underhandlinger med Kansleren personlig, saaledes
at han f. Ex. faar Konsistoriums Erklæringer til Gjennemsyn, inden de
indbringes i Kancelliet4); materielt derved, at der ved Siden af Kans
lerens almindelige politiske Virksomhed paalægges ham et særligt fundats
mæssigt Hverv med Hensyn til Universitetet. Indholdet deraf er angivet
i Fundatsens ovenanførte Forskrift; men spørge vi omUdførelsesmaaden,
viser der sig en ikke ringe Forskjel mellem de forskjellige Kanslere. E t
evis paa, hvor lidet der kunde gjøres ud af Opgaven, leverer den første
Kansler, Johan Friis. De Fortjenester, som han maatte have indlagt sig
ua
-1
sai°Hr i(a! ! w A
29'
16581: Rektor refererede, at Tilemand Knudsøn
s .
kanslers Arvingers Vegne begjærede at vide, om Universitetet vilde
olde sig til Aaadensaaret, eftersom det i forrige Kanslers Tider ei havde været
l l f Z T r ’-
° g
åeT
Sid8t^
Herres Merite"
Universitetet i j v ir ringere
ÆrhrtdiJhS1? 8' i V01'paa e fleste Professorum Vota var, at Rektor med største
ø ighed foi den sal. Herres Meriters Berømmelse vilde repræsentere de velh
Herrer Universitetets slette Tilstand i denne Tid, som deil seK o ? v e l bevidst var
og den Uligbed, som var mellem dem og de tvende forrige Kansleres Arvinger’
sætte altingTi? ?
e Enke, den anden Enke og mange umyndige Børn;
dog derhos
sætte alting til
deres egen Diskretion. - 2) A.
C. 8. Jan. 1625- Kgl
Mai s Bre
nogetTerom8 o I T l x
1
,
at Professores skulde forfatte
noget aerom og stiax indlevere det i Kancelliet. 9. Jan. 1627: Læst kg] Mai s
derpaa^mUægwq i ¿ aard1e].paa plenøe at mageskifte med Axel Arnfeldt. Skal Svar
— i Jfr f F y
h.
.
£;f samme ikke kan ske, fordi det er imod Fundatsen.
Bønder i' Skal'
A ^ 10' Apr' 16 51 om> at
Universitetet selv maa
lægge sine
Kansfiens o S r e ' b T ,
S" ' ! »»««skrevne efter Hr.
Betænknino- em,,
L
n
i
V
1
652: Professorerne nægte at afgive en
endnu ik k f’er gaaet T w T å
’ om P ra\ begaaet af eii Skoledreng, fordi der
deres Erklærinl vordm-Tf
° gr>
ombede Rectorem, at han, naar samme
før den
1
for&ttet> ^ lade Kansleren Se den>