![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0153.jpg)
i.35
Del af Universitetets Indtægter, nemlig Stndiiskalten fra Sjælland og
Tienderne fra Sømme og Thune Herreder. Det sidste Paalæg blev uden
Tvivl givet i Betragtning af, at samtlige Konservatorer boede i Roskilde.
Yi kunne imidlertid ikke sige, om de have efterkommet det mere om
hyggelig end deres øvrige fundatsmæssige Hverv.
Yist er det kun, at
der ikke foreligger noget som helst Vidnesbyrd om, at det er sket1). Med
Aar 1608
-)
ophører enhver Omtale af Konservatorerne; de afskaffes ikke,
men blive borte af sig selv og slutte saaledes en gjennemgaaende daadløs
Tilværelse, i hvilken kun Niels Nielsen Koldings Virksomhed udgjør et
Glanspunkt, med en ubemærket Forsvinden.
§ 23.
P r im u s e o n s e r v a t o r , K a n s l e r , P a t r o n .
En selvstændig fremtrædende Stilling blandt Konservatorerne indtog
primus eonservator, hvis fundatsmæssige Tittel ogsaa er Cancellarius, som
dog henved og efter 1660 afløses af den sædvansmæssig indførte og der
efter af Lovgivningen hjemlede Benævnelse: Patronus.
Af Lovbestemmelser vedrørende Kancellariatet finde vi i hele Tids
rummet fra 1537 til 1732 ikke andre end de foran citerede Forskrifter i
Fundatsen, i det Kansleren og Patronen for øvrigt kun nævnes enkelte Gange
i Forordningerne efter 16608), uden at videre Regler gives om dem.
Fundatsen af 1732 indeholder derimod i § 104 et almindeligt Paalæg til
Patronen om at føre Tilsyn med dens Efterlevelse, hvortil slutter
sig et Indbegreb af specielle Forordninger vedrørende ham i §§ 16, 33,
41, 57, 61, 75, 85, 6t0, af hvilke navnlig den førstnævnte har Interesse,
i det den gjennemfører en lille Reform ved at paabyde Lektions-Katalogens
Godkjendelse af Patronen4). Fundatsen af 1788 indeholder ligeledes for
uden et almindeligt Paalæg i Kap. VII § 9 en Række enkelte Bestemmelser
vedrørende Patronen i Kap. I §§18, 19, 4t0, Kap. III § 12, Kap. V §§ 1,
5, Kap. VII §§ 4, 5, 6, 8.
Lejlighedsvis findes ogsaa en Forskrift
angaaende ham i den almindelige Lovgivning, f. Ex. i Adg. 15. Marts 1743
§ 3, og desuden have vi i Tiden efter 1718 at se hen til Instruxerne for
de enkelte Patroner, som dog kun indeholde forholdsvis korte og alminde
lige Udtalelser. Mere indgaaende ere Instruxerne for Prokanslerne Pon-
toppidan5) og Janson6), der ogsaa forudsætningsvis belyse selve Kanslerens
Stilling og Virksomhed.
Efter foranstaaende Opregning kan man vel ikke sige, at der mangler
‘ ) Rørdam I. S. 407 Note 2. — 2) Rørdam III. S. 4 11 Note 2. — 3) Rskr.
23. Febr. 1666; Aab. Brev 17. Marts 1675. — 4) Jfr. A. C. 25. Avg. 16 2 1: Bespurgte
M. D. Rektor sig, om han skulde lade Dn. Cancellario se den ny designationem
paa de Lektier, som dette Aar herefter til Aarsdagen af Dn. Prolessoribus skulle
fremsættes, førend samme Designation bliver trykt. Blev svaret, at det ikke
synes at gjøres behov, uden
Magnf.ci,s Dn. Cancellarius begjærte det.
5) Instrux
2. Maj 1755: Suhms ny Saml. 4. II. S. 20—29. — 6) Instrux 9. Juni 1786 i Lov
samlingen.