149 / 449
131
godt som ikke finder andre end kongelige Dispensationer omtalte, have
de akademiske Meddelelser og Aarbøger efter 1849 kun ganske enkelte
saadanne*) at opvise.
Ogsaa i andre Retninger er Udøvelsen af den
besluttende Myndighed, der fremdeles tilkommer Kongen som den ud
øvende Magts Indehaver, i et videre Omfang end tidligere delegeret til
det administrative Organ. Som specielle Bestemmelser, der have ophævet
Nødvendigheden af kgl. Resolutions Erhvervelse, kunne saaledes mærkes
Kgl. Resol. 22. Juli 1849-), der bemyndiger Ministeriet til at meddele
vedkommende Fakultet Tilladelse til at konferere Graderne; Resol.
2. Novbr. 18493), der bemyndiger Ministeriet til selv at approbere
Forelæsningsplaner i det rets- og statsvidenskabelige Fakultet; Resol.
8. Oktb. 18524), der bemyndiger Ministeriet til at approbere Universitetets
Prisopgaver, samt den tidligere omtalte Resolution angaaende Afhændelse
af Universitetets Jordegods5).
Som en særlig Opmærksomhed, der fra Kongernes Side er bleven
vist Universitetet, kan dernæst mærkes, at de ældre Rektoratsinsignier,
der brændte i 1807, vare kongelige Gaver, ligesom det samme er Tilfældet
med den Halskjæde, som Rektor nu bærer. Kong Frederik YI. behagede
selv i 1809 at overrække den til Aarets Rektor (Prof. theol. P. E. Muller)
og i de naadigste Udtryk tilkjendegive, at det var et Bevis paa aller-
højstsammes Agtelse for Universitetet og for Em bedet6). Paa den anden
Side har Universitetet til alle Tider vist sig redebont til at efterkomme
sin undersaatlige Pligt ved at bringe Landets Hersker og Universitetets
højeste øvrighed sin Hyldest.
Som et Udtryk derfor har det siden
Kong Kristian Y.s Tid fejret Kongens Fødselsdag som en Festdag,
ligesom det alt siden Kong Kristian III.s Tid har fejret Sørgehøjtider
til Ære for afdøde Konger; og naar i øvrigt Glæde eller Sorg, som
timedes Kongen og Kongehuset, satte Landet i Bevægelse, har heller
ikke Universitetet undladt ved Glædes- eller Sørgefester at give det
akademiske Samfunds Følelser et Udtryk.
§ 22.
K o n s e r v a t o r e r n e .
Indbegrebet af de Regler, som Fundatsen af 1539 opstiller angaaende
Højskolens Tilsynsmænd, findes i det sidste Afsnit deraf, hvor det under
Overskriften: Universitetets Kansler og Konservatorer“ hedder: „For at
denne vor Stiftelse og Anordninger i et og alt kan vedligeholdes i Over
ensstemmelse med Vore Forskrifter og med Guds Hjælp have varig1
Bestand, bevise Vi Skolen den Gunst, som Os elskelige Doktores og Magi
stres have begjært, i det Vi bestemme, at Yor danske Kansler, som nu er
eller kommendes voicler, tillige skal være Universitetets Kansler eller
første Konservator. Men efterdi den Gjerning ikke kan varetages af en
ii
■ r u , ' °£ Dekanerne se sig om efter en anden Mand ved
Hoffet eller i Staden, som de vide at være en lærd Mand, og ham ville
1 8 7 ^
7
«nJ e:CQMeddH\
56
s .
226;
G
o o s
:
Aarbog 1 8 7 1 - 7 3 S. 10 5 - 6 , 123;
18 7 5 -7 6 S 69 — *)i Lmde: Meddel. S. 652. - 3) Linde: Meddel. S. 327. —
) Linde: Meddel. S. 248. — 5) Ovfr. S. 66. — 6) Engelstoft: Annaler 1809 I S 64