145 / 449
127
dighedens Indehaver og Organerne for dens Udøvelse, maa denne Adskil
lelse derimod vel fastholdes for Tiden efter Universitetets Fornyelse.
Lige siden Universitetet i Aaret 1537 blev en ren Statsanstalt, har nem
lig den øverste Styrelse af dets Anliggender i forvaltningsretlig Henseende
ligget i Kongens Haand. Men derimod har unægtelig Omfanget af den
Myndighed, som aktuelt tilkom ham over for Universitetet, varieret
til de forskjellige Tider, og det samme gjælder om de Organer, ved
hvilke den er bleven udøvet.
I sidstnævnte Henseende kan navnlig
skjelnes imellem I. de almindelige Statsorganer, som efter hinanden have
været: Kancelliet, Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler og
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, samt II. de særlige, fun
datsmæssige Organer, nemlig Konservatorerne, og iblandt dem i Særdeleshed
primus conservator, ogsaa kaldt Universitetets Kansler eller Patron. Ved
Siden af den begrebsmæssige Adskillelse imellem de anførte to Arter af
Organer fandt imidlertid en faktisk Forbindelse Sted mellem dem som
Følge af, at den sidstnævnte eller Universitetets Kansler fundatsmæssig
var bestemt at skulle være den samme som den Statsembedsmand, der
var Chef for Kongens Kancelli, saa at dettes Betydning som Forvaltnings-
oigan først blev aktuel, naar der ingen Patron fandtes, eller efter at
denne ikke længere faldt sammen med den nævnte Statsembedsmand.
et første Tilfælde giver ikke Anledning til videre Bemærkninger,
men i andet Fald træder Forholdet mellem Kancelliet og Patronatet klart
rem og belyser den sidstnævnte Institutions sande Væsen.
Dette er
imidlertid først Tilfældet i Schack-Kathlous og Hertugen af Augustenborgs
Tid og ved Fremstillingen af deres Patronat ville vi da tillige faa Lejlig
hed til at gjøre Rede for Kancelliets Forhold til Universitetet, saa at
dette ikke behøver at gjøres til Gjenstand for en særlig Behandling.
Oldenen i den efterfølgende Fremstilling vil herefter blive den, at vi
først omhandle Kongen som den øverste Myndigheds Indehaver og der-
eftei de forskjellige Organer for Myndighedens Udøvelse, nemlig Konser
v e s e n V f I 16" P i - ° n °g 1 Forbindelse med ham hans Medhjælp:
P io -eller Vicekansieren, Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet.
§
21
.
K o n g e n .
W /
tjl Omfanget, hvori, og Maaden, hvorpaa Kongen selv
ha taget Del i Styrelsen af Universitetets Anliggender, maa skjelnes hen
holdsvis mellem Tiden før 1660, fra 1660 til 1849 og efter det sidstnævnte
t
•
den første Periode var Kongens Myndighed over Universitetet som
Læreanstalt for saa vidt formelt indskrænket, som Universitetet selv kaldte
Lærerne; men Kongen konfirmerede dog Valget og rekommenderede der
hos ogsaa i mangfoldige Tilfælde en bestemt Kandidat eller befalede lige
frem, at Universitetet skulde kalde ham. Enkelte Gange beskikkede 0£r
lønnede han derhos Professorer aldeles extraordinært, ligesom ogsaa Rente