142 / 449
124
Cancellarius, og denne Benævnelse overførtes endog paa Bispen i Bologna,
livem Innocens Yl. overdrog samme Funktion ved det af ham i Aaret
1362 stiftede teologiske Universitet1). Den Ordning, der saaledes var
indført ved Universiteterne i Paris og Bologna, blev dernæst Mønsteret,
som fulgtes ved ny Universiteters Stiftelse. Pavebullen, som avtoriserede
dem, indsatte regelmæssig en kirkelig Embedsmand ved samme, og denne
Mand blev lige saa regelmæssig i denne sin Egenskab uden Hensyn til
den Stilling som Bisp, Provst eller Degn, han i øvrigt beklædte, kaldt
Cancellarius. Den ham som saadan paahvilende Opgave var i Almin
delighed ikke blot at værne om de rent kirkelige Interesser og navnlig
at holde Kjætteriet borte fra Skolen, men Pave Honorius’s Bulle af 1219 viser
klart, at det var et indgaaende sagkyndigt Tilsyn, han skulde føre med den.
Kanslerens Stilling og Opgave kan derfor i Almindelighed bestemmes saa
ledes, at han var det Organ, hvorved Kirke og Universitet kommunicerede
med hinanden Som Følge heraf var han paa den ene Side Universitetets
Repræsentant over for Paven, der i sine Buller kaldte ham dets Hoved
og adresserede de Universitetet vedkommende Meddelelser til ham 2).
Paa den anden Side repræsenterede han ogsaa Kirken over for Universitetet,
i det han i Kraft af dets Egenskab som en af Kirken anerkjendt Lære
anstalt førte et almindeligt Tilsyn dermed, der i Særdeleshed viste sig i,
at han prøvede de af Lærerkollegierne fældede videnskabelige Domme for
derefter at afgjøre, om der kunde tillægges dem kirkelig Gyldighed.
I Overensstemmelse med denne gjennem Aarhundreder øvede Brug
ansatte ogsaa Pavebullen af 19. Juni 1475 en bestandig Kansler ved
det Universitet, hvis Oprettelse den avtoriserede, som skulde være den
Ærkebisp eller Bisp, i hvis Stad eller Stitt Oprettelsen foregik, og da
den skete i Kjøbenhavn, blev altsaa Bispen i Roskilde Universitetets
bestandige Kansler, i hvilken Egenskab han stadfæstedes ved Ærkebisp Jens
Brostrups Brev 28. Novbr. 14793). Om en særlig Udnævnelse af de
enkelte Kanslere blev der følgelig ikke Tale, og naar Lavge Urne samtidig
med Indvielsen til Bisp af Kongen og Professorerne siges at være bleven
konstitueret som Kansler4), da er dette kun en akademisk Talemaade.
som vi gjenimde ogsaa i senere Tider, f. Ex. den 17. Maj. 1640, da der
sluttedes, at seniores facultatum skulde gaa bort og „deferere“ Ch. Thomæson
cancellariatum academiæ. De Bisper, der sukcessive fungerede som Univer
sitetets Kanslere, vare O l u f M o r te n s e n , N ie ls S k a v e , J o h a n
J e p s e n R a v e n s b e r g 5), den lærde og dygtige L a v g e U r n e samt
endelig den sidste, J o a c h im R ø n n o v 6).
O Savigny: III. S. 179, 229 — 2) Sarti: I.
p.
345; II. 168. — 3) Ser. R. D. VIII.
p. 359. — 4) Thura: p. 30, jfr. p. 27. — 5) Naar Verlauff S. 74 siger, at denne
ikke vides at have indlagt sig nogen Fortjeneste af Universitetet, maa herimod dog
indvendes, at han, som tidligere omtalt, i Aaret 1 5 1 1 overdrog Universitetets
Syndikus Præsentationsretten til St. Jakobs Alter, som Universitetet beholdt ogsaa
efter 1537, og som, efter hvad vi senere skulle se, gjennem Aarhundreder spillede
en vis Rolle i dets Økonomi. — 6) Verlauff:'S. 74—75.