143 / 449
125
1 Henseende til disse Kansleres Myndiglied kan bemærkes, at Pave
bullen i Særdeleshed tillagde dem det Hverv at promovere dem, som
efter en omhyggelig Prøve maatte findes værdige dertil, til Bakkalavrer,
Licentiater, Magistre og Doktorer eller til hvilke som helst andre Grader
og give de saaledes promoverede Ret til at indtage Lærerstole, læse,
undeivise og foretage andre Handlinger, hvortil Retten fulgte med de
Giadei, til hvilke de vare bievne promoverede. Til denne Forskrift ville
vi komme tilbage neden for i Læren om de akademiske Grader. Her
mærkes derimod Bullens videre Tilføjelse: „og overhovedet tillægge vi ham
ved nærværende i Kraft af vor apostoliske Myndighed Beføjelsen (facul-
tatem) til at foretage og udøve alt og hvert, som Ærkedegnen i Bolognas
Menighed ved samme Bys Universitet paa nogen som helst Maade kan
foretage og udøve i Kraft af pavelig Bemyndigelse, Vedtægt eller Sædvane“.
Heicftei skulde altsaa Roskilde Bisp i et og alt have samme Myndighed
som Bolognas Ærkedegn; men i Virkeligheden var endog hans Myndig
hed ikke saa lidt større end dennes
Thi for det første var ikke
Ærkedegnen, men Bispen Kirkens Repræsentant over for det teologiske
Universitet*), og inden for dettes Omraade maatte Kanslerens Myndighed
vise sig allerstærkest, i det Omsorgen for den rene, uforfalskede Lære
frem for alt maatte berettige og forpligte Kirkens Tilsynsmænd til at gribe
ind i dets Forhold. Betegnende er det derfor ogsaa, at den eneste betyd
ningsfulde Anordning, som Bisp Lavge Urne netop med Paakaldelse af sin
Kanslermyndighed udstedte vedrørende Universitetet, særlig angik det
teologiske Studium. I det tidligere omtalte Forbud af 25. Juni 1527 2)
erklærer han nemlig, at det paahviler ham i Følge hans Hverv ikke blot
som Kirkekyrde, men ogsaa som Kansler at holde Ulvene, som ere Kætterne,
Kirkens aabenbare Fjender, langt borte fra hans Fold, for at de ikke
skulle forføre Kristi Faar, der ere betroede ham, og derfor forbydes det,
I f o r e S n g e r ø 1' ^ 81
*****
eUei’ Bakkalavr’ maa høre teologiske
Men selv afset fra denne større Udstrækning i en enkelt Retning
var dernæst Bispens Myndighed i det hele taget større end Ærkedegnens
som bølge af, at Kjøbenhavns Universitets Statutter vare givne af Kirken
medens Bolognas Universiteter, ene med Undtagelse
A t
t e o l o g
holde
ise ve flir
a
e
'
T llsJ'n e t
med de sidst næ™te S tatutters Over-
m i t t e v i
derf°r 1Almindelighed ikke Ærkedegnen, medens Bispen
maatte vaage over de københavnske Statutters Efterlevelse. Det turde
teeet
teVæH
bpy ? Smaal’ om han
a11« Tider beherig har varetaget dette Hverv; thi i Aaret, 1487 forandredes deres Bestemmelse
Steds' i , “ °
Ude" at n i e r e n s Samtykke paaberaabes noget
Steds, og l ge saa lidt fremhæves Peder Albertsens Egenskab som Vice-
kansler ved samme Lejlighed3).
■)lilp''i™*6«1siSt.iJS"ir^12mag“m LP’26°' - ’>0vfr-S-7N-6--