148 / 449
1 3 0
in auditorio superiori'), samt til at immatrikuleres som studiosus matheseos
uden at forstaa L atin2).
Efter Aårhundredets Midte koncentrere Bevil
lingerne sig mere og mere om Betingelserne for de akademiske Beneficiers
Nydelse og de akademiske Graders Erhvervelse samt om Examensbestem-
melserne, men indskrænkes dog for Embedsexaminers Vedkommende i en
væsentlig Grad vedFundats 7. Maj 1788 Kap. II § 1 og Kap. IV § § 3 . 6.
I Reden efterkom Professorerne i Tavshed den enevældige Herskeis
Bud; men en enkelt Gang appellerede de dog med Held ad regem melius
informandum3); og naar det syntes dem, at en Bevilling overskred de
tilbørliges Grænse, vare de ogsaa rede til at remonstrere. En Votering
fra Juni 1746 viser saaledes, at de ikke agtede stiltiende at finde^ sig i
Bevillinger, hvorved nogen, der kun havde „illum“ eller en endnu ringeie _
Karakter til ex. philos., maatte blive stedt til Erhvervelse af Magister-
Graden4); men den Gang blev det dog ved Forsættet, da ingen s ig
Bevilling vides virkelig at være given.
_
I økonomisk Henseende ytrede Kongens Virksomhed sig den, at lian
baade før og efter 1788 lønnede en Del extraordinære Professorer, indtil
Universitetet i 1814 overtog samtlige Læreres Lønning. Til de forskjellige
med Universitetet forenede Anstalter, som botanisk Have og kirurgis c
Akademi, har dernæst Kongens Kasse ydet aarlige Bidrag, der ved For
eningen tilfaldt Universitetet og først bortfaldt i 1857.
Extraordinæit
er Kongen derhos kommen selve Universitetet til Hjælp ved forskje ige
Lejligheder. Navnlig skjænkede han efter Branden 1728 betydelige Summer
til Bygningernes og Professorresidensernes Gjenopførelse og bekostede
ligeledes i 1778 for en stor Del Indretningen af den botaniske Have
paa Charlottenborg, ligesom han ved enkelte Lejligheder gav mindre
Summer baade til Observatoriet og til botanisk Have saa vel som til
Biblioteket.
.
.
I Styrelsen af Universitetets Økonomi tog Kongen indtil 183/ ingen
Del undtagen ved Bevillinger til extraordinære Dispositioner, f. Ex.
Frigivelse af vornede, Mageskifte af Bøndergaarde, Nedsættelse af de
stipulerede Arvefæsteafgifter, Afhændelse af Professorresidenser m m.
Th Bartholin beskikkedes ved Rskr. 16. Maj 1732*) til Universitetets
Rentemester, og Holberg modtog ligeledes kongelig Beskikkelse som saadan,
men med H. Stampe skete ingen af Delene; først efter 1836 er Kvæstor
regelmæssig bleven beskikket af Kongen, og Instruxer forforskjellige at
Kvæsturens Embedsmænd bievne approberede af ham.
I Tiden efter 1849 foregaar navnlig den Forandring, at Udgiftsbe
villinger, der tidligere meddeltes ved kgl. Resolution, nu gives af den
finanslovgivende Myndighed, og at ogsaa i andre Forhold de kgl. Bevil
linger blive forholdsvis sjældnere, medens Ministeriet bevilger i et tid
ligere ukjendt Omfang. Medens man saaledes i Selmers Aarbøger saa
i\ Bevill. 2. Juli 17 17 for stud. med. Andreas Høyer. - - 2) Rskr. 26. Decbr.
1758 (Kopi B.). — 3) Ovfr. S. 108. — 4) Kopi B. S. 523.
J)
Sj. Tegn.