![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0147.jpg)
129
ficeret Person skulde kaldes til Professor, eller han vilde berøve Profes
sorerne deres fundatsmæssig hjemlede Indtægter. Exempelvis skal saaledes
fremhæves, at da Kansleren den 1. Marts 1623 lod tilkjendegive Konsi
storium ved Dr. Brochmand, at Kongen vilde, at Dr. Peder Stures Efter
leverske maatte nyde det ganske annum gratiæ af hendes salig Husbonds
Præbende i Koskilde, svaredes, at „Universitetets Fundats ej tilsteder det,
livorpaa noget skriftligt skal forfattes og magnifico cancellario ceuli-
bellus supplex exhiberes og der udi indføres, at Professores meget hellere
ville kontiibueie noget af deres eget til forue Enke, dersom hun behøver
det, end præjudicere privilegiis academicis.
Enevældens Indførelse bevirkede ikke øjeblikkelig nogen gjennem-
gribende Forandring i Styrelsessættet, men Følgerne deraf viste sig
først til fulde i Frederik IY.s Tid. Da gjennemføres en fuldstændig
Koncentration af Styrelsen i Kongens Person, saaledes at næsten ingen
administrativ Foranstaltning træffes uden i Henhold til kongelig Reso
lution. I Særdeleshed forøges efter 1660 Kongens umiddelbare Deltagelse
i Universitetets Styrelse derved, at han begynder regelmæssig at ud
nævne de normerede Professorer og modtage deres Troskabsed, ligesom
han fremdeles ansætter Professorer uden for de normerede Pladser. At de
enevældige Konger indtil Kristian VI. inklusive kreerede doctores bullati
er allerede anført, og i Følge Resol. 1. Novbr. 1808 krævedes i alle Til
fælde Kongens Avtorisation til Gradernes Meddelelse, ligesom den i Følge
Fdg. 9. Jan. 1824 § 5 endnu kræves til Udnævnelse af Æresdoktorer &
Den Bevillingsmyndighed, som Universitetet tidligere havde udøvet
alene eller i Forening med Kansleren, bortfaldt efter Kristian Y.s Tid
oo-
i Stedet for indtræder et System af kongelige Bevillinger.
Som e t'ß i-
ciag^ til Sædernes Historie kan navnlig mærkes den Mangfoldighed af
Oprejsninger for Lejermaal og lignende Forseelser, der i Kristian Y.s
oo-
1
j
eil|^ ^ S
me(^^e^ es S tudenter1)) indtil Forandring indtraadte
under Kong Kristian YL, og Reskr. 9. Maj 1738 satte en Grænse for
denne laxe Bevillingspraxis. Men ved Siden deraf gives ogsaa rent akade
miske Bevillinger, saa som Oprejsning for Relegation2), Bevilling til at
være Prof. emeritus eller honorarius, til at promoveres3) eller disputere
enker) 31
M -d
1
C
7
i :
9
a t • ?;.
Jfarts
(m°d at give noget til fattige Præste-
toj. -Iegn.;, o. rebr. 1699 for Barthol. Deichmann (Kopi B.).
17