144 / 449
126
Endelig maa endnu som en sidste Forskjel mærkes, at Bolognas
Kansler utvivlsomt ikke havde at befatte sig med Universiteternes økonomi,
i det Tilsynet med Anvendelsen af de Indtægter, Byen havde skjænket dem
til Læreres Lønning, aldeles ikke vedkom ham. Hos os finde vi derimod,
at Kansleren Joh. Jepsen Ravensberg i Lærernes Overværelse og med
deres Samtykke Aar 1505 fordelte Universitetets Kirker mellem dem,
og paa samme Maade berettes en Fordeling
i
Aaret 1530 at være sket
ex concessione electi Roscildensis Jacobi Kønnov1).
Sædvansmæssig
har der derfor vist nok i det væsentlige været tillagt vort Universitets
Kansler samme Retsstilling før som efter 1537.
Pavebullen indeholdt intet om, at Kansleren kunde overdrage Ud
førelsen af sit Hverv til andre; men en slig Beføjelse var dog uden Tvivl
forudsat at skulle tilkomme ham, og i Ærkebispens Brev af 1479 siges
det udtrykkelig, at han skal udføre sit Hverv per se vel per suum vica-
rium idoneum, ad talia exequenda substitutum, ligesom Brevet ogsaa viser,
at Peder Albertsen allerede den Gang var beskikket til Vicekansler, og
han vedblev vist nok at være det indtil sin Død 1517, hvorefter Mag. og
Baccal. theol. Matthias Pedersen overtog Hvervet2). Om disse Yicekansleres
Stilling og Virksomhed som saadanne er imidlertid intet særligt at berette.
II.
C o n s e r v a t o r es e t j u d i c e s . Angaaende dem nøjes vi med at
henvise til de oven for S. 37 fremsatte Bemærkninger og til de forskjellige
dem vedkommende Bestemmelser i S tatutterne3). Deraf ses, at ogsaa hos os
gjaldt det saakaldte privilegium non trahi extra4), i Følge hvilket ingen
akademisk Borger maatte stævne nogen anden til en Domstol uden for
Byen, saa længe det var muligt at søge Ret i Byen selv. Men i øvrigt
er der ingen Grund til at dvæle videre ved de anførte Bestemmelser, da
der ikke foreligger mindste Antydning af, at de have fundet virkelig
praktisk Anvendelse. Naar Verlauff nemlig i Forbindelse med Reglerne
om den akademiske Jurisdiktion nævner en Strid mellem en Peter Ungar
og to Vikarer ved Frue Kirke som Exempel paa en for Universitetets
Domstol indstævnt Sag5), er herved at bemærke, at den vel paadømtes
af Universitetets Rektor Tilemann Slecht og Kristiern Pedersen, dec. fac.
u. j., som delegerede Dommere paa Lunds Ærkebisps Vegne; men selve
denne Delegation viser klart nok, at der i dette Tilfælde aldeles ikke
var Tale om en Udøvelse af Konservatorernes akademiske Jurisdiktion.
II. Tiden efter 1537.
§ 20.
I n d l e d e n d e B e m æ r k n in g e r .
Medens det for det foregaaende Tidsrums Vedkommende ikke havde
tilstrækkelig Interesse bestemtere at fremhæve Adskillelsen mellem Myn-
’ ) Thura: S. 28 og 43. — 2) Jfr. Verlauff S. 46, 66 og 75. — 3) Artt. 8 med
.Note, 16 og 37. — 4) Jfr. Budinsky S. 52. — B) S. 53 Note ø.