![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0154.jpg)
136
Lovbestemmelser angaaende den her omhandlede Institution; men paa den
anden Side ligger det dog i Forholdets Natur, at disse Bestemmelser
til Dels ere af en vis almindelig, ubestemt Natur. Til Bevis Jjerpaa be
høve vi blot at henvise til Fundats 7. Maj 1788 Kap I § 19, 4% dei
foreskrev, at der af Konsistorium skulde refereres til Patronen, hvis nogen
Beslutning kunde medføre Betænkelighed, og Sagen blev da at udsætte,
indtil hans Mening og Samtykke var indhentet.
Men hvilke vare nu
disse betænkelige Sager? Derom førtes i Aaret 1801 en Forhandling
imellem Patronen og Konsistorium, i hvilken dette sidste udtalte, a
formentlig selv maatte afgjøre bemeldte Spørgsmaal efter bedste Skjøn ).
Ja endnu i Skr. 24. Decbr. 18042) erkjendte Patronen selv Umuligheden
af en nøjere Bestemmelse af det paagjældende Indbegreb af Sager og
frafaldt derfor Fordringen derom. Efter at Patronatet havde bestaae
o-jennem Aarhundreder og led mod sin Slutning, var man altsaa endnu
ikke naaet til paa nogen Maade objektivt at kunne normere Omraadet for
de Anliggender, i hvilke Patronens Raad og Samtykke skulde indhentes.
Men under disse Omstændigheder er det en Selvfølge, at Praxis maatte
faa en væsentlig Indflydelse paa Bestemmelsen deraf, og denne Praxis maatte
atter i en væsentlig Grad bestemmes ved de enkelte Kansleres Lyst og
Evne til at virke i deres Kald. Fremstillingen af selve Institutionens
Udvikling kan derfor paa dette Punkt ikke undlade at tage et vist Hensyn
til de Personer, som vare Bærere af den. Imidlertid er dette Hensyn dog
kun et subsidiært. Principalt maa i Kancellanatets eller P atron^
Historie sondres mellem en Flerhed af Perioder, adskilte ved
Væsensmærker. Den første blandt disse, omfattende Tidsrummet fra 1539
til 1708, adskiller sig fra begge de følgende ved, at Overtagelsen af
Kanslerhvervet ikke forudsætter nogen særlig Udnævnelse, men skei ved
Beskikkelse til et andet Embede. Inden for denne Periode maa atter
skidnes mellem to Afsnit, omfattende henholdsvis Tiden før og efter 166 .
Den anden Hovedperiode omfatter Tiden fra 1718 til 1770, og Særkjendet
for den i Modsætning til den foregaaende er allerede angivet; i Modsæt
ning til den følgende maa mærkes, at Patronatet i denne Periode regel
mæssig var forbundet med Embedet som Storkansler eller Oversekretær
i Kancelliet. Det modsatte var derimod, et halvt Aars Tid fraregnet,
Særkjendet for den sidste Periode, omfattende Tidsrammet fra 1784 til 180.,.
§
24
-
K a n c e l l a r i a t e t .
1 5 3 9 - 16 6 0.
I K a n s l e r e . I Følge Fundatsens oven anførte Forskrift skulde
Kongens Kansler tillige være Universitetets Kansler, og derved bevirkedes,
som foran fremhævet, at der ikke blev Spørgsmaal om nogen særskilt
*) Patr Ski’. 1. Avg. og 5. Septbr. 180 1; Konsist. Skr. l.Oktbi. s. A. i Kopi B
— 2) Kopi B.