156 / 449
i38
Kiendsgjerning, at han selv efter Kansler Niels Kaas’s Beskikkelse enten
tillige med eller endog i Stedet for denne optraadte som Regeringens
Ordfører over for Universitetet. Det sidste var navnlig Tilfældet i Di.
Hemmingsens S ag1)- En særlig Anledning til, at Rigens Hofmester saa-
ledes traadte i et nærmere Forhold til Universitetet, voldte den Tilsyns
myndighed over Kommunitetet, som ved Fundatsen af ¡569 var tillag t
ham i Forening med Kansleren2). Men for øvrigt maa dog mærkes, at
Rigens Hofmester i Kollisionstilfælde varetog Statens og Byens Interesse
over for Kansleren som Universitetets Patron. Paa denne Maade ville vi
i Aaret 1644 se Korfitz Ulfeldt optræde.
Hvad Kanslerens personlige Forhold til Universitetet angaar, enndies,
at han ikke var Medlem deraf. Det trænger ikke til videre Bevis at
Kongens Kansler hverken stemte eller skattede med Universitetet eller
havde Konsistorium til Værneting. Men i Kraft af sin Embedsstilling
var han til enhver Tid berettiget til at indfinde sig i de akademiske
Forsamlinger3), havde sin egen Loge ved det øverste Avditonum , i
hvilken han kunde overvære de akademiske Højtideligheder *), og sku e
indbydes til Promotions- og Rektorkost5).
Ved slige Lejligheder nød
han derhos den særlige Udmærkelse at sidde over alle Lærerne næst ved
Rektor. „Denne Hæder tilbyde vi Doctores og Magistri paa hele Skolens
Vegne den Mand, som næst efter Gud har paataget sig næsten hele Om
sorgen for denne Skole, hvorfra han ogsaa har faaet sin Benævnelse hos
os" 6) Men paa den anden Side var det den ældgamle akademiske Ord
ning, der allerede var slaaet fast i Bologna7), at Rektor rangerede over
Bisper og Ærkebisper, ja endog over Kardinaler og følgelig saa meget meie
over Kansleren, der kun var Ærkedegn. I Overensstemmelse hermed be
stemmer vor Fundatses Rangforordning, at den kongelige Kansler som
Universitetets Konservator skal være proximus rectori.
Ogsaa uden for de akademiske Samlinger var dernæst Kansleren
Gjenstand for en særlig Opmærksomhed fra Universitetets Side. Saaledes
blev han komplimenteret, naar han tiltraadte Embedet8), og ved hans
Død holdt Universitetet Parentation over ham 9), ja Professorerne vaagede
endog over Kanslerens saa vel som over hans Frues L ig 10). Paa den
anden Side var hans Hverv imidlertid et rent Hædershverv; nogen
materiel Fordel bragte det ikke. Man maa ikke lade sig vildlede af den
*) Rørdam II S. 136 ff.; Kirkeh. Saml. VI. S. 277—78, jfr. IH. S. 54. —
Beckmann S 179 - 3) A. C. 16. Jan. 1622: Magn. Cancellarms vil i den næste
Uge komme i Konsistorium og. talo med M e s s o re s ta a d e d e tagbus
B!evd gjortæerSntFOThænge^afKasch for Vinduerne i Kancellera Cayet
suPe™ s
f S T - •) S
a
S M
- “ a « ' s. m
—
8\
Kirkeli Saml. VII. S. 84, 89; A. C. 19. Marts 16 17 : Rector med nogle Pro-
fessoribns skal excipere cancellarium novum og kommendere Hs. Magnificens aca-
demiam Hvad Skjænk anlanger, formener senatus academicus, at man h eru i lk
ta r “ empel. - S Tinding S. 29, 34, 4 1 49; Kørdam H S. 39B; UI. S. 300,
Nyt hist. Tidskr. VI. S. 15 Note 24. — 10) Ovfr. S. 137 N. 6.