Previous Page  417 / 449 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 417 / 449 Next Page
Page Background

29

Christiann clenn thridie med Danmarchis riges raad hafuer wtrøcheligen sat wdj

dierris fundatz, at de wille, at for

10

kierche scliall hørre tkill vniuersitetet, der-

nest eiftersom det aff arrildtz thid haffuer werret ett templum collegiatum eller

domh kierche, kaldet och holdet saaledis haade før ocli effter fundatzen bleff giort,

huorfor vniuersitetet altid haffuer nøtt denn rett och rettighed, førrige canicker hafft

haffue end och effter ordinantzen pag. 44, och altid haffuer giffuen allenne kaldtz

hreff, disligeste wi saauell som høylouligh jhukommelsze worris kiere her fader

och forfader vniuersitetet pro, patrono templi altid holtt haffuer vdj befallinger,

magscliiffter, gaffue hreffue och andet, och aff vniuersitetet paa kierchenns vegne

haade taget och giffuid scliiøde, huor wed aff osz sielff kierchenn schall lioldis och

kaldis vniuersitetz kierche, och efftersom vj effter vor kiere her faders loulig

exempel dieris priuilegia naadigste confirmerit liaffde, och strax effter vorris Cor­

ning anno 1593 denn 15 Novembris jmellum horgemester och professorene thuist jnd-

falld oni dieris jure patronatus M. Chrestenn at kalde till sogneprest, haffuer vi

med woris affgangne canceller Christiann Fris thill Borebye naadigste resoluerit,

der rector acadamiæ D. Thomas Finche, D. Peder Vinstrup, D. Hanns Reszenn och

D. Claus Theophilus med de tirre borgemester bleffue paa slotted opkallidt, at

rector och de høylerde scliall haffue macht thill allenne at kallde enn sogne

prest och siden lade horgemester och raad derwdj sognet det wide och iche alle

horgemester och raad, effter huilchen ressolution saauell som fundatzen profes­

sores sig altid vnderdanigste holdet haffue, och siden den tid saauel som til fornn

allenne haade kaldet och kaldtz breffuet giffuet. Thill denn andenn punct vdi

horgemesters och raadtz angiffuende om eurer och graffuer med merre er dieris

snar, at enddog de der vdinden liaffde større aarsag at steffnne endt betü horge­

mester och raad, saa lade [de] det dog beroe och alleniste wnderdanigste frembleger

woris naadigste hreff den nye kierclies fundatz, huor udj vniuersitetet och kierche

wergene thill Vor Frue kierche, som den nye kierche opbygt haffue, befallis inspec-

tion till for

10

kierche och kierchegaard at haffue saa och degnenn, kloclter, graff­

uer och anndre kierckenns thiennere effter fornødenhed at sette, liuilche borge-

mestere och raad aldellis wacht forgangenn Michaelj, der klocher och graffuer

thieniste wed kierche wergerne effter voris naadigste hefallinng forsørgedis med

en goed karil, som en tiennte och endnu thien, en aff dieris egenn midel, som

kierche vergerne aff hannom war comenderit, sielff en andenn pludtzlig jndsatt

och kierche vergernis de facto aff schaffed wnder denn prætext, at dieris førige

eurer tliil fornne samme graffuer bestillinng hetiennt hafuer. Och efftersom vniuer­

sitetet for»e nye kierche effter vorris befallningh opbygt gud till ære och menig­

heden thil heste saa och de fattige wdj byen thil en frj gudz ager, saa och effterdj

graffuerens hussze iche aff byens mens kierchenns penge hygt er, forhobér dj

vnderdanigste, at vi woris en ganngh wdgiffne forordning ratificerer och hand-

heffuer, paa det horgemester och raad ved slig møndighed graffuer at sette ennd

och vdj frembtidenn sig och thill kierchen schall holde, ligesom de holder dennom

thill Wor Frue, for byenns kloche henger wdj Vor Frue thornn.

Thill denn

tridie punct wdj borgemester och raadtz angiffuende snarer de saaledis:

Belangendis arffuescliifft haffuer den post aldrig werret thuisted, mens saa altid

werret holdett, at liuis ret en mand haffuer wnnder werret, menn hand leffuede, wnder

dendtz ret bliffuer och hans guodtz registerit och schifft, de giestligis wed notarium

och borgemis ved byeschriffueren, och det effter høylofflig jhukommelse Chri-

stianj I et Christiani II fundationes, som med vdtrøclite ord formelde, at de, dieris

guodtz och alle dierris supposita schulle werre exempti ab omnibus judicibus ter-