314 / 651
290
Anonyme Angreb paa Kongen.
berøre denne Sag. „De mere betroede Biilow og Haffner, skal
have benyttet deres Kundskab til fordelagtige Handelsafsætninger
paa Børsen“ 1). Selve Finansministeren, Schimmelmann, mente,
at hans Yen Schubart (Gesandten) „vilde have været paa Færde“,
hvis han havde været tilstede under Pengereduktionen, og han
føjer til, at det havde staaet i hans Magt „at lade ham tjene
en Million.“ Selv mente han at have kunnet tjene 4 Millioner,
og i hans nærmeste Omgangskres troede man, at slige Speku
lationer kunde være gjorte „uden Uret imod Staten eller Pri
vate“2). Seivbekendelser hører man naturligvis Intet om, men
det er højst betegnende, hvad man i Finansministerens Omgangs
kres ansaa for ret og billigt.
Selv Kongen maatte høre Adskilligt i de Dage, som han
sikkert ikke var vant til. En Brygger Gasses Hustru denunce-
redes, fordi hun havde sagt, at hun vilde „spendere en Portion
Krudt og Salpeter, saa at Kongen med samt den hele kongelige
Greje kunde springe i Luften . . . Kongen havde spillet Bankerot
og nedsat Pengene for at snyde Landet, og fordi han kunde
have desto flere at sætte paa sin L— etc.“ I et anonymt Brev
til Kongen hedder det, at han misbruger Statens Kasse, som
ikke er hans egen, „Du er kun dens Bestyrer“. I et andet
hedder det om Kancellipræsident Kaas, at „end luer Forbitrelsen
mod den Mand, som ved Deres Majestæts Myndighed erholdt Penge
for paa andre Borgeres Bekostning at berige sig, førend Fd. af 5.
Januar 1813 udkom“. I et tredje anbefales det Kongen „at ophæve
Kommandokontoret, under dets elendige Chef Biilow, og Kabinets
sekretariatet under „dets bestikkelige Bestyrer (Jessen)“ o. s. fr.3).
a) L. F. B rock. Anmærkninger til Aalls Erindringer (Hist. Tidsskrift.
V. R. III. B. Pg. 453). Dog vedrører Forholdet altsaa ikke Penge
forandringen, men det kort efter gjorte Forligsforsøg overfor England
og Børsens Paavirkning heraf.
a) J. B lo c h . To miskendte Venner. Museum 1890. Pg. 278—79.
s)
De citerede Denunciationer og anonyme Skrivelser ere af 26. Februar
1813, 8. Januar 1814, iøvrigt udaterede (Rigsarkivet). — Maaske har til
alle Tider en saadan Penge- og Gældsreduktion ikke kunnet ske, uden
at de, der havde skaffet sig Besked paa Forhaand, enten benyttede
deres Viden paa bedragerisk Maade eller antoges at benytte den dertil.
Selv i længst henfarne Dage, da Solon ophævede Gældsslaveriet og
befriede Debitorerne for deres Gæld, havde han talt med nogle af sine