312 / 651
forvirre mere pengedresserede Hjerner end den danske og norske
Almues.
Saa var man forbitret over de Fordele, visse Samfunds
klasser eller Medborgere havde forstaaet at skaffe sig ved For
ordningen. En højst urimelig, men karakteristisk Vrede ramte
de Kreditorer, hvis* Fordringer vare i Species, og som gjorde
deres Ret gældende til at faa 2 Rbdl. pr. Specie, uafhængig af,
naar Fordringen var stiftet; sligt betragtedes som en utilgivelig
Haardhed, medens man fandt det i sin Orden, at Debitorerne
benyttede sig af de Begunstigelser, Loven gav Lejlighed til1).
Mere forstaaelig var den Vrede, der ramte dem, som ad direkte
eller indirekte Vej havde skaffet sig Kendskab til Forordningen,
før den udkom, og benyttet sig deraf. De, der havde en Anelse
om Tingene, havde hurtigst muligt afgjort deres Gældsforhold
baade til Institutioner og til Private, før Forordningen kom,
idet det jo var en uhyre Fordel at betale i Courant, naar man
for 100 Sp. fik 2000 D. G., fremfor naar man skulde betale
efter Kurs 1200, endsige efter Fordringens Stiftelsestid. Men de
Uvidende og mindre Kloge led Tabet, navnlig de, der havde
gjort Laan i Slutningen af 1812 og nu maatte betale dyrere
Penge tilbage. Saa havde ogsaa de helt eller halvt Indviede
med Fordel gjort Indkøb af Statsobligationer i D. G., der natur
ligvis vare billigt at faa i denne Mønt før Forordningen, og der
nu, som uopsigelige, bleve fixerede til Kurs 200.
0 „Som et forunderligt Bevis paa, hvor forvirrede Begreber om Ret og
Uret der hersker med Hensyn til Pengevæsenet“ anfører Ørsted, at
næsten ingen Debitor fandt sig opfordret til at betale mere end Beløbet
i D. G., hvorimod Specieskreditor tidt eftergav Noget af sine For
dringer, S„og at det blev anset for en Grumhed, naar en saadan stod
paa sin Ret efter Loven og Forskrivningerne“. A. S. Ø rs te d . Euno-
mia I. Kbhvn. 1815. Betragtninger over Danmarks nuværende Penge
væsen. — Det er i Eunomia, endvidere i Ørsteds (anonyme) Skrift „Om
Forandringen i den danske Stats Pengevæsen efter Fd. af 5. Januar
1813“, dernæst i hans Bemærkninger til de i Nyt juridisk Arkiv refe
rerede Domme og endelig i Udtalelserne i Kollegialtidende, man for
nemmelig finder Ørsteds udførlige Forklaringer og Forsvar vedrørende
Fd. af 5. Januar 1813. Som Regel (dog enkelte Steder med vage Re
striktioner) forsvarede Ørsted hele Loven, ihvorvel vi have set, at den
vel havde optaget hans Grundsynspunkt, men med meget væsentlige
Udeladelser og Tilføjelser, der maatte gøre ham saare betænkelig ved
288
Benyttelse af Kendskab til Forordningen før den udkom.