308 / 651
284
Gæld med og uden Forskrivning.
faaet Fordringer tiltransporterede, nu faa en stor Gevinst.
1
alle saadanne Tilfælde gjorde netop Statens Indgriben
Sagen odiøs. En saadan Lidelse, bibragt af Statens Haand,
vejede hundrede Tilfælde op, hvor Forordningen ganske vist var
Skyld i, at Forholdet mellem Parterne fik en retfærdigere Ud
ligning, end
0111
Forordningen ikke var kommet, men hvor paa
den anden Side Ingen havde haft Grund til at beklage sig eller
dog havde kunnet vente Andet, end at Forholdene udviklede
sig i den Skure, de vare. At Staten ved at hjælpe paa Ret
færdigheden ikke fik denne ligelig fordelt, er der Intet at sige
til, men at den i mangfoldige Tilfælde opnaaede det modsatte
af sit Formaal, gjorde det i høj Grad betænkeligt at anvende
en Statsindgriben, der i og for sig i Forhold af denne Art
maatte være meget vovelig.
Ved Siden af Forordningens almindelige Konverteringsbe-
stemmelser fandtes jo imidlertid Undtagelserne, hvoriblandt sær
lig maa nævnes Bestemmelsen om, at Gæld, for hvilken der
ikke forelaa Forskrivning, skulde indløses ligesom Sedlerne
med 1 Rdl. for
6
D. G. Her ydedes der Debitorerne en
uhyre Begunstigelse. Den Kreditor, som ingen Forskrivning
havde, fik, om saa hans Fordring var tyve Aar gammel, ikke
6
, men kun 1 Rbdl. for
6
D. C., og meget hyppigt var det en
Tilfældighed, om der var en Forskrivning. Navnlig i Norge,
hvor Kreditforholdene vare mindre udviklede, havde man ikke
været vant til altid at staa med Perinen i Haanden, og det
virkede i høj Grad uheldigt, at en Boggæld eller en Gæld efter
mundtlig Overenskomst nu fik langt ringere Værd end en Gæld
efter Forskrivning. At „et Ord er et Ord“ betød altsaa ikke
mere Noget; hvor der k u n var et Ord, fik man kun en Sjette
del af, hvad man kunde faa, hvis der var et Gældsbrev! Sligt
ansaa man for uretfærdigt, forargeligt og demoraliserende1).
Men ogsaa fra Danmark foreligger der Beviser nok paa, hvad
denne Sondring har gjort for Ulykker. Den hidrørte naturligvis
fra, at man forudsatte, at Boggæld og lignende Gældsarter vare
nyligt stiftede, og at det i hvert Fald ikke vilde være til at faa
D Jfr. Aall 1. c. Pg. 288 ff.