Seddelreduktion og Gældsomskrivning i Østrig.
281
Resultatet af Planerne og Overvejelserne blev Patentet af
20. Februar 1811. I Indledningen hertil siges, at det var nød
vendigt at reducere Seddelmassen paa 1061 Mill. Gylden til det
Omfang, Cirkulationen krævede. At reducere den til Indløsning
rned Mønt var ikke muligt, derimod skulde den omsættes til
212,i
6
Mill. Indløsningsbeviser. Selve disse skulde senere efter-
haanden indløses ved Salg af kirkelige Godser og andre Ind
tægter, der vare tillagte Amortiseringsfonden. Indtil videre
ventede man altsaa, at Omsætningen vilde bære dette Beløb1).
Fra 15. Marts 1811, hvilken Dag det „nyeste Finanspaient“
offentliggjordes og strax traadte i Gyldighed, maatte Banksedleme
overalt kun antages i Forholdet 1 til 5, og fra 1 Februar 1812
skulde Indløsningsbeviserne være Landets eneste Mønt. Alle
Skatter, Afgifter, Gebyrer etc. skulde betales i Indløsningsbeviser
eller (indtil 1. Februar 1812) i femclobbelte Banksedler. Renterne
af Stats- og forskellige andre offentlige Obligationer nedsattes
til det halve, der udbetaltes i Indløsningsbeviser. Alle fra private
Gældsforhold hidrørende Kapital- og Renteforskrivninger for
Aarene 1799—1810 skulde konverteres efter den Tids Kurs, da
Laanet oprettedes, i Overensstemmelse med en vedføjet Skala,
som rettede sig efter Kursen hver enkelt Maaned. Saaledes
konverteredes en Gæld paa 1000 fl., stiftet 1799, til 909, stiftet
1807 til 500, stiftet mellem 1. Oktbr. 1810 og 14. Marts 1811
til 200 (idet Kursen for sidstnævnte Periode fmgeredes at være
ikke over 500).
9 Dette var efter den saakaldte Kvantitetstheori, der gik ud fra, at Sedlerne
i og for sig ingen Fundering behøvede, naar der blot ikke var flere af
dem, end Omsætningen kunde binde. Dette Synspunkt, gøres ogsaa gæl
dende af Gentz (der iøvrigt var imod Bankerotten) i en Betænkning,
dateret Prag 8/i 1810 (B e e r, 1. c. Pg. 425 tf.), hvor han udtaler, at
Forskellen mellem de franske Assignater og de østrigske Banksedler,
foruden paa mange andre Punkter, hovedsagentlig laa i Omsætnings
mængden. Thi Assignaterne udstedtes til et Beløb af 60 Milliard Lires,
skøndt Frankrig endog i gode Tider kun brugte 2 og under Revolutionen
P/a Milliard; selv om ogsaa Assignaterne vare bievne reducerede til
Vio, var der altsaa fire Gange for mange. Men reduceredes de 1000
Mill. østrigske Gylden til
1/i
(efter Patentet reduceredes 1061 til */*)»
blev der ikke for mange til ØstrigsBehov.