Previous Page  305 / 651 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 305 / 651 Next Page
Page Background

Seddelreduktion og Gældsomskrivning i Østrig.

281

Resultatet af Planerne og Overvejelserne blev Patentet af

20. Februar 1811. I Indledningen hertil siges, at det var nød­

vendigt at reducere Seddelmassen paa 1061 Mill. Gylden til det

Omfang, Cirkulationen krævede. At reducere den til Indløsning

rned Mønt var ikke muligt, derimod skulde den omsættes til

212,i

6

Mill. Indløsningsbeviser. Selve disse skulde senere efter-

haanden indløses ved Salg af kirkelige Godser og andre Ind­

tægter, der vare tillagte Amortiseringsfonden. Indtil videre

ventede man altsaa, at Omsætningen vilde bære dette Beløb1).

Fra 15. Marts 1811, hvilken Dag det „nyeste Finanspaient“

offentliggjordes og strax traadte i Gyldighed, maatte Banksedleme

overalt kun antages i Forholdet 1 til 5, og fra 1 Februar 1812

skulde Indløsningsbeviserne være Landets eneste Mønt. Alle

Skatter, Afgifter, Gebyrer etc. skulde betales i Indløsningsbeviser

eller (indtil 1. Februar 1812) i femclobbelte Banksedler. Renterne

af Stats- og forskellige andre offentlige Obligationer nedsattes

til det halve, der udbetaltes i Indløsningsbeviser. Alle fra private

Gældsforhold hidrørende Kapital- og Renteforskrivninger for

Aarene 1799—1810 skulde konverteres efter den Tids Kurs, da

Laanet oprettedes, i Overensstemmelse med en vedføjet Skala,

som rettede sig efter Kursen hver enkelt Maaned. Saaledes

konverteredes en Gæld paa 1000 fl., stiftet 1799, til 909, stiftet

1807 til 500, stiftet mellem 1. Oktbr. 1810 og 14. Marts 1811

til 200 (idet Kursen for sidstnævnte Periode fmgeredes at være

ikke over 500).

9 Dette var efter den saakaldte Kvantitetstheori, der gik ud fra, at Sedlerne

i og for sig ingen Fundering behøvede, naar der blot ikke var flere af

dem, end Omsætningen kunde binde. Dette Synspunkt, gøres ogsaa gæl­

dende af Gentz (der iøvrigt var imod Bankerotten) i en Betænkning,

dateret Prag 8/i 1810 (B e e r, 1. c. Pg. 425 tf.), hvor han udtaler, at

Forskellen mellem de franske Assignater og de østrigske Banksedler,

foruden paa mange andre Punkter, hovedsagentlig laa i Omsætnings­

mængden. Thi Assignaterne udstedtes til et Beløb af 60 Milliard Lires,

skøndt Frankrig endog i gode Tider kun brugte 2 og under Revolutionen

P/a Milliard; selv om ogsaa Assignaterne vare bievne reducerede til

Vio, var der altsaa fire Gange for mange. Men reduceredes de 1000

Mill. østrigske Gylden til

1/i

(efter Patentet reduceredes 1061 til */*)»

blev der ikke for mange til ØstrigsBehov.