302 / 651
278 A. S. Ørsteds Forslag om Ordningen af offentlige og private Gældsforhold.
disse gennemgaaende vare omsatte under saa liøje Kursforhold
(saa sent i Perioden), at Staten som Regel ingen Uret vilde
begaa mod den Enkelte ved at indløse dem til Kurs 1200.
medens man ved at indløse dem til Kurs 200 (nemlig 1 Rbdl.
for 1 D. G.) vilde paadrage Staten en meget stor Byrde til
Fordel for Private, der vilde lukrere ganske overordentlig der
ved. For Prioritetsobligationernes Vedkommende kunde han
ikke anerkende Forskellen i Prioritetsrækken for at være af saa
afgørende Betydning, at den ene Kreditor skulde stilles saameget
gunstigere end den anden, som Forslaget gik ud paa; han mente,
at den foreslaaede Ordning dels vilde blive meget uretfærdig over
for Kreditorerne indbyrdes, dels kunde blive ødelæggende for
mangfoldige Debitorer, der i de senere Aar havde købt Ejen
domme til svimlende høje Priser, for hvilke de altsaa nu skulde
betale en Del af det skyldige Beløb med langt dyrere Penge,
end de ved Købet havde regnet med. Ørsted foreslog derfor, at
man ved alle Arter af private Gældsforpligtelser, med og uden
Pant, skulde tage Hensyn til Ti den for Gæl d e n s St i f t el se,
da man derved kom Retfærdigheden nærmest. Det maa dog
udtrykkelig tilføjes, at han overfor transporterede Fordringer
(hvor Fordringerne havde skiftet Haand) vilde have det Beløb,
Kreditor tjente ved at faa sit Tilgodehavende udbetalt efter en
gunstigere Kurs (nemlig efter Gældens oprindelige Stiftelsestid),
end da han overtog og betalte Fordringen, henlagt til et Fond
til Statens Brug, og sammesteds skulde Statens Fortjeneste ved
dens Obligationskonvertering henlægges.
Det maa endvidere
nævnes, at han ingen Forskel gjorde paa Obligationsgæld og
almindelig Regningsgæld.
Ørsteds Forslag forelagdes i resumeret Skikkelse Kongen af
Gollin. Finanskollegiet opgav sit eget (Schimmelmanns) Forslag
og sluttede sig i Principet til Ørsteds. Som det fremgaar af
det ovenfor gengivne Resumé af Loven vedtog man Statsobli
gationernes principale Ombytning med Gourant til Kurs 1200
og ordnede den private Gælds Afvikling efter dens Stiftelsestid.
Derimod bleve jo Statsobligationernes subsidiære Konverterings
sats (naar Kreditor, ved én Gang at have hævet Renter, selv
havde gjort sine Obligationer uopsigelige) sat til Kurs 200, og