301 / 651
Forberedelser til Forordningen.
277
foregaa saa hurtigt, at Kollegiet kunde indlevere sin Betænkning
den 15. August, og saa konfidentielt, at der ikke blot ikke
maatte tales om Sagen til Nogen, men at hvert af Medlemmerne
skulde „egenhændigen affatte den Betænkning eller de Bemærk
ninger, han vil nedlægge uden dertil at bruge nogen uvedkom
mende Afskriver eller Renskriver“. I Reskriptet, der giver en
kort Oversigt over de Aarsager, som formentlig nødvendiggjorde
en Reform, fremhæver Kongen særligt, „at der fra mange Aar
tilbage indtil efter nuværende Krig ved Skatternes Udskrivning
har været fulgt Grundsætninger, hvorefter Skaansomheden er
dreven saa vidt, at Udgifterne selv i Fredsaar have oversteget
Indtægterne; at Udfærdigelsen af Banksedler har maattet be
nyttes som nemmeste Middel til at dække Underbalancen endog
i den Grad, at en ny Masse af ikke mindre end 15 Millioner
maatte sættes i Omløb under det fjendtlige Overfald paa Køben
havn og Sjælland i Aaret 1807“. Reskriptet og Forslaget var
ledsaget af alle tilstedeværende — i øvrigt i høj Grad mangel
fulde — Bilag og Oversigter over den daværende Status.
Kollegiet og de enkelte Medlemmer afgav deres Forestillinger,
i alt væsentligt til den fastsatte Tid, og Punkt for Punkt over
vejedes, deriblandt særlig om Reservefondet og det ny Penge-
numerærs Begrænsning. Paa forskellige vigtige Punkter rettede
Kongen sig efter Kollegiets Ændringsforslag. Efter to Maaneders
Overvejelser var man naaet gennem de fleste Partier af Loven,
saaledes som den kom til at foreligge. Men et Hovedomraade
stod tilbage. Forslaget gik oprindelig ud paa, at Statsgælden
og alle Prioritetsbeløb indtil Ejendommenes taxerte Summer
skulde betales i den ny Pengesort med 1 Rbdl. for 1 D. G., medens
senere Prioriteter, Krav efter simple og Vexelobligationer m. v.
skulde betales efter samme Reduktion som Numeræret (hvor jo
den endelige Ordning fastsatte 1 Rbdl. for
6
D. G.).
Dette Forslag mødte imidlertid Modstand hos Højesterets
assessor A. S. Ørsted, der deltog i Forhandlingerne om Loven. I en
udførlig Skrivelse til Finanskollegiet — hvor Ørsted i særdeles ær
bødige Udtryk indrømmede Kollegiets og navnlig Schimmelmanns
bedre Viden etc. — fremsatte han sine afvigende Anskuelser og nye
Forslag. For Statsobligationernes Vedkommende mente han, at