306 / 651
282
Ørsteds Forsvar for Gældsomskrivningen.
Sagernes videre Forløb i Østrig kommer os ikke ved, ikke
Befolkningens Forbitrelse over, at den fastsatte Skala under sine
Retfærdighedsforsøg dog mentes at gøre Uret baade til Højre
og Venstre, ikke Regeringens offentlige og hemmelige Udstedelse
af „Antecipationsbeviser“ , der „anteciperede“ den Indtægt af
Grundskatterne, som eventuelt skulde indløse Beviserne, og
hvorved man formelt holdt sig til Løftet om ikke at udstede
flere „Indløsningsbeviser“ end de 212 Millioner, men reelt brød
Løftet i saa høj Grad, at der ved Udgangen af 1819 var 209
Mill. Gylden Indløsnings- og 450 Mill. Antecipationsbeviser i
Omløb. Det, som det her kun kom an paa at vise, var, hvor
dan Bankerot formen og Forholdene forinden havde en ganske
lignende Karakter i Østrig som i Danmark, hvordan et „ligesaa
hos os“ stadig svæver paa Læberne, og hvordan navnlig Privat
gældens Konvertering netop skete efter lignende Princip som
det, Danmark to Aar efter fulgte: Hensynet til Gældsforholdets
Stiftelsestid.
Ørsteds Hovedsynspunkt til Forsvar for Konverteringsskalaens
Anvendelse i Fd. af 1813 overfor de private Gældsfordringer
er dette, at naar Staten allerede med ét Slag omænclrer det
hele Pengevæsen, kan den ikke roligt se p a a , at Alt gaar sin
skæve Gang, men maa tillige søge at mildne de derved opstaaede
Ulemper for Befolkningen og udlige de Uretfærdigheder, Seddel
reduktionen medfører. Ørsted mener aabenbart, at Forholds
reglen netop ikke var doktrinær, men en ægte Statsmandshand
ling, der var sig vel bevidst, at man ikke derved kunde raade
Bod paa alle virkelige — endsige mulige — Uretfærdigheder og
Formueforskydninger, men dog reparerede den groveste Skade,
øvede saa stor Billighed, som den Slags tilbagegribende Hand
linger overhovedet kunde.
Det maa ogsaa indrømmes, at naar man skulde udarbejde en
saadan Konverteringsskala, kunde man ikke gaa væsentlig anden
Vej, end den man gik: en nogenlunde regelmæssig Nedsættelse
af Gældens Paalydende fra 1807 til 1812. Det kunde siges, at
ihvorvel der ingenlunde var en tilsvarende Regelmæssighed i
Kursens Gang, ihvorvel der endog fra Maaned til Maaned, ja
fra Dag til Dag var meget stærke Svingninger, og til Tider den