304 / 651
280
Den østrigske Statsbankerot.
ogsaa i de Forhold, der gik forud for Loven i Østrig, og det
vil derfor i mere end én Henseende være af Interesse kortelig
at angive de springende Punkter i disse Forhold og i den Lov,
de førte til1).
De østrigske Banksedlers Mængde udgjorde i Gylden:
1799
___
1800
...
141
—
1801
.. .
201
1803
...
337
-
1807
...
450
-
1809
.. .
519
—
1810
.. .
728
—
1811
.. .
1061
-
Denne enorme Stigning i Seddelmassen medførte en til
svarende Kursbevægelse: Kursen var i Januar 1799: 103, De
cember 1799: 113, December 1806: 184, December 1809: 406,
December 1810: 961. I den nærmest følgende Tid naaede Kursen
enkelte Dage 1200 (altsaa 12 X pari, hvad der svarer til 1500
for vore Courantsedler).
Publikum tillagde Børsen, Jøderne, Bankierne Skylden.
Wiens Politidirektør berettede, at Opinionen betragtede Børs-
mændene som slette Karakterer, der uden Følelse for Fædrelandet
arbejdede paa Statens Buin. Kejseren selv havde sine Referenter
paa Børsen, som maatte aflægge stadige Beretninger om For
holdene. Han var i det hele saa ivrig som Nogen for at hjælpe
paa Ondet, lod opkøbe Vexler og foretage lignende Forholds
regler for at bedre Kursen. Han overhængtes af Projektmagere
med mere eller mindre radikale Planer, thi allerede fra 1808 af
begyndte Tanken om en Statsbankerot at spøge om i Hjærnerne.
Det var navnlig de franske Assignaters Fundering paa Jordegods,
man havde for Øje, og man paatænkte derfor ogsaa i Østrig at
fundere Sedlerne paa hele Monarkiets Grundejendomme, indbe
fattet den private Grundbesiddelse.
*) Jfr. til det følgende navnlig: S p r in g e r . Geschichte Oesterreichs. I.
Leipzig 1863 og B ee r. Die Finanzen Oesterreichs im XIX Jahrhundert.
Prag 1877.