616 / 651
a f Københavns Befolkning, men man var ogsaa i Datiden paa
det rene med, dels at alle Udgifter vare bragte ned til det mindst
mulige ved den yderste Sparsommelighed, dels at Skatteevnen
var gaaet saa meget tilbage, at man ikke vel vilde kunne have
opretholdt den tidligere Skattebyrde1).
Medens de af den i 1809 nedsatte Kommission fremsatte
Forslag gennemgaaende fik Kongens Stadfæstelse og altsaa gen
findes i de ovenanførte Bestemmelser, var der imidlertid ét Om-
ra a d e, hvor Kommissionen Intet fik ført igennem . Den havde
foreslaaet en Regulering af Borgemestrenes og Raadmændenes
Lønninger, og at Staten fremtidig skulde overtage de Pen sionei,
der hvilede paa Lønningerne, og som bevirkede, at man var
meget længe om at naa Gagernes fulde B e lø b , endvidere at
der skulde oprettes et tredje Sekretariat, endelig en gennemgaaende
Forhøjelse af Gagerne. Hele dette Forslag blev simpelthen afvist af
Kongen. Saaledes vedbleve Forholdene at have den Karakter,
at Medlemmerne af Magistraten rykkede op i hinandens Stillin
ger (og G ager), naar Formanden døde, og at de havde deres
Gager belastede med en alt andet end velset Pensionsbyrde.
Som Exempel paa Forholdenes Ejendommelighed kan det anføres,
at da i Juli 1810 virkelig Borgemester i København, Etatsraad
Balthazar Schiøtt døde, rykkede Viceborgemester, Etatsraad Bech
op paa hans P lad s, medens Konferensraad Hiorthøi vedblev at
være første Borgemester. Da der nu ifølge Reskriptet af 1806
kun skulde være to Borgem estre, blev altsaa Etatsraad Bechs
Gage ledig, og denne benyttedes bl. a. dels til at give Hiorthøi
(dengang 72 Aar gammel) et Tillæg af 400 D. G. og Raadmæn-
dene hver et Tillæg af omkr. 100 D. G., dels til at give Schiøtts
Enke en Hjælp af 300 D. G. Da Ægteparret Schiøtt i sin Tid
havde været velhavende, var det ikke traadt ind i Enkekassen
59g
Magistratens Lønninger.
i) jfr
k
x. 1815, Pg. 513 ff- — En Opgørelse af de direkte Statsskatters
Beløb for Københavns Vedkommende før og efter Krigen findes i Euno-
mia, første og anden Del, men gengives ikke her, da dog Skattebyrden
som Helhed ikke lader sig beregne, eftersom de indirekte Skatter ikke
kan opgøres for den enkelte By. (Jfr. ogsaa Nyt statsøkonomisk Arkiv.
Kbhvn. 1843. I. Pg. 119 f'f.)