622 / 651
598
Brolægningsvæsenet. Forskud hos Statskassen.
tilmed ikke altid paa den forsvarligste Maade.
Direkte For
sømmelser viste sig saaledes at være skete ved Brolægnings
væsenet.
Brolægningskassen maatte som alle andre Kasser søge For
skud hos Staten. I Slutningen af Aaret 1810 var Alt opbrugt,
og man maatte bede Staten om et Forskud paa 10,000 D. G .1)*
Man paaregnede i Aaret 1811, at Brolægningen for Aarene
1811— 16 vilde koste ialt 210,000 D. G. eller 35,000 D. C. aarlig.
Hertil kom Lønninger, 3,700 D. G. aarlig, og da Brolægnings
kassen kun havde 17,800 D. C ., besluttede man sig til at for
høje Skatten, der var 12
[i>
pr. Favn, til to en halv Gang saa-
meget eller 30 /3 pr. Favn 2). Men endda forslog det ikke. I
Begyndelsen af Aaret 1812 var Kassen tom , de 10,000 D. C.,
man havde laant, kunde man ikke give tilbage, og man maatte
desuden bede om et nyt Forskud paa 14,000 D. G ., da alene
Materialierne vare stegne saaledes i P r is, at Bordursten , der
Aaret iforvejen kostede 3 D. C. pr. A len , nu kostede 5 D. C.
Skatten sattes samtidig op til 60 /3 pr. Favn eller fem Gange
saameget som to Aar tidligere3).
Hvad der forøgede Udgifterne til Brolægningen var, at den
blev mere end almindelig ødelagt ved Militærkørseler og Brænde
transport — idet Brændet nu væsentligst maatte komme land
væ rts, altsaa ikke ad Kanalerne kunde føres ind til Hjertet af
Byen — , og med dette som Grund, eller som Paaskud, fik Bro
lægningsvæsenet to Underofficerer og 32 Mand til Hjælp ved
Brolægningen, mod at betale dem et Vederlag, der selvfølgelig
var mindre end den almindelige A rbejdsløn4). Men værre end
Stenbroens extraordinære Ødelæggelse var den Forsømmelighed,
der vistes, saa at Arbejderne maatte gøres om den ene Gang
efter den anden. I 1810 blev Strækningen fra St. Annæplads
l) Kane. Decbr. 1810.
’) ¿o.
1811.
s) Finanskoll. Marts 1812.
4) Kano- i n S f
I»«'