Magistratens Regnskabsbetjente.
593
og havde da ogsaa maattet give Afkald paa eventuelt at søge
Pension (jfr. Fd. 4. August 1788), nu ejede Enken (der som
ugift havde været Kammerjomfru hos Caroline Mathilde) aldeles
Intet og fik derfor den ovennævnte Hjælp, hvad der forsaavidt
syntes vel fortjent, som Manden havde været Medlem af Magi
straten i 40 Aar, først 10 Aar uden Gage, saa en Tid lang med
en Gage af 500 D. C. og dernæst i Løbet af en Menneskealder
rykkende op til 1,600 D. C., for hvilken Løn han beklædte
Posten som Borgemester i København, medens han gratis var
Medlem af Fattigdirektionen og administrerende Direktør for
Frederiks Hospital. Han døde ganske forarmet1).
Hvad der i pekuniær Henseende kunde have været af al
vorlig Betydning for Magistratsmedlemmerne, var Ansvaret for
de underordnede Embedsmænd. Uredelighed i Embedsførelse,
navnlig i Form af Kassebesvigelser, var ikke helt ualmindelig.
Naar da Vedkommende ikke bagefter kunde skaffe Pengene til
veje, idet hans og Kautionistens Bo ikke vare fuldt solvente,
skulde Magistraten egentlig staa til Ansvar for det Manglende.
Saa strængt gik det nu imidlertid ikke til; men en større Be-
svigelse i det foregaaende Aarhundredes Slutning (hvorved
Vægter- og Renovationskassernes endelige Tab blev 5 å 6,000
D. C.) gav Anledning til, at da Tabet skulde afskrives — hvor
ved Magistraten fritoges for at betale, fordi den formentlig havde
haft Grund til at anse den Paagældende for en hæderlig Mand
— bestem tes det sam tidig, at Staden Københavns offentlige
Kasser maatte nyde samme Fortrin for deres Fordringer hos
Regnskabsbetjentene og disses Kautionister som Kongens Kasse
for de kongelige Regnskabsførere og Oppebørselsbetjente2). Til
yderligere Sikkerhed tog man gærne velstaaende Mænd til Oppe
børselsbetjente o. 1.
Da derfor den tidligere Oldermand for
Rodemestrene gik af ved Nytaar 1811, fik Grosserer Leisnei
denne Stilling, der var lønnet med 500 D. G. faste og 30 å 40
D. C. usikre Indtægter, fordi han var en Mand, der kunde stille
1
\
TT
31 Juli
. . . »
) K a n c - T Ä u g u sT 1 8 10-
2) do. H Februar 1809.
Rubin: 1807-14.
38