Previous Page  617 / 651 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 617 / 651 Next Page
Page Background

Magistratens Regnskabsbetjente.

593

og havde da ogsaa maattet give Afkald paa eventuelt at søge

Pension (jfr. Fd. 4. August 1788), nu ejede Enken (der som

ugift havde været Kammerjomfru hos Caroline Mathilde) aldeles

Intet og fik derfor den ovennævnte Hjælp, hvad der forsaavidt

syntes vel fortjent, som Manden havde været Medlem af Magi­

straten i 40 Aar, først 10 Aar uden Gage, saa en Tid lang med

en Gage af 500 D. C. og dernæst i Løbet af en Menneskealder

rykkende op til 1,600 D. C., for hvilken Løn han beklædte

Posten som Borgemester i København, medens han gratis var

Medlem af Fattigdirektionen og administrerende Direktør for

Frederiks Hospital. Han døde ganske forarmet1).

Hvad der i pekuniær Henseende kunde have været af al­

vorlig Betydning for Magistratsmedlemmerne, var Ansvaret for

de underordnede Embedsmænd. Uredelighed i Embedsførelse,

navnlig i Form af Kassebesvigelser, var ikke helt ualmindelig.

Naar da Vedkommende ikke bagefter kunde skaffe Pengene til­

veje, idet hans og Kautionistens Bo ikke vare fuldt solvente,

skulde Magistraten egentlig staa til Ansvar for det Manglende.

Saa strængt gik det nu imidlertid ikke til; men en større Be-

svigelse i det foregaaende Aarhundredes Slutning (hvorved

Vægter- og Renovationskassernes endelige Tab blev 5 å 6,000

D. C.) gav Anledning til, at da Tabet skulde afskrives — hvor­

ved Magistraten fritoges for at betale, fordi den formentlig havde

haft Grund til at anse den Paagældende for en hæderlig Mand

— bestem tes det sam tidig, at Staden Københavns offentlige

Kasser maatte nyde samme Fortrin for deres Fordringer hos

Regnskabsbetjentene og disses Kautionister som Kongens Kasse

for de kongelige Regnskabsførere og Oppebørselsbetjente2). Til

yderligere Sikkerhed tog man gærne velstaaende Mænd til Oppe­

børselsbetjente o. 1.

Da derfor den tidligere Oldermand for

Rodemestrene gik af ved Nytaar 1811, fik Grosserer Leisnei

denne Stilling, der var lønnet med 500 D. G. faste og 30 å 40

D. C. usikre Indtægter, fordi han var en Mand, der kunde stille

1

\

TT

31 Juli

. . . »

) K a n c - T Ä u g u sT 1 8 10-

2) do. H Februar 1809.

Rubin: 1807-14.

38