619 / 651
Overformynderiets Tab ved Fd. 5. Januar 1813.
595
fulde og elementære Maade, Overformynderens Bogholderi blev
ført paa, og Magistraten stod derfor temmelig hjælpeløs overfor
den hele Forvaltning af de Umyndiges Midler. Som Følge deraf
bestemtes d e t, at Udlaan m. v. fremtidig kun skulde ske efter
Magistratens R esolution , ingen Udgift foregaa uden efter Magi
stratens Udgiftsordre, og Bogholderiet forandres til dobbelt
italiensk Bogholderi. Administrationsudgifterne bleve paalagte
de indestaaende Midler med 3 pCt. af R en ten, og de ansloges
til for Frem tiden, incl. Overformynderhonoraret, at ville udgøre
4,260 Rbdl. aarlig.
Ved Siden af de almindelige Administrationsmangler var
der imidlertid en Række andre Forhold at ordne. Forordningen
af 5. Januar 1813 havde bevirket, at Overformynderiet havde
lidt et betydeligt Tab. De Kapitaler, der vare indsatte, skulde
jo omskrives i Henhold til det Tidspunkt, da de vare modtagne,
men eftersom de tidt vare udlaante paa et senere Tidspunkt
end Indsætningen, f. Ex. ved deres Anbringelse i andre Panter
eller paa Grund af Ejerskifte af den Ejendom, hvori de vare
prioriterede, maatte Overformynderiets Udestaaende gennem
snitlig omskrives til et ringere Beløb, end de indsatte Kapitaler
skulde omskrives til. Efter Modtagelsestidernes Omskrivnings
forhold havde Myndlingene 2,598,871 Rbdl. S. V. tilgode i Over
formynderiet, men dettes Debitorer skyldte kun, efter Pantsæ t
ningstidernes Omskrivningsforhold, 2,426,522 Rbdl. S. V., saa at
der altsaa var et rent og skært Underskud paa 172,349 Rbdl.
S. V ., d. v. s. V
15
af Kapitalerne manglede. For at raade Bod
herpaa, fandt Magistraten det rimeligt, at Staten skulde betale
Deficitet, da den jo egentlig var Ophavsmand dertil, og det dog
fremfor A lt ikke burde gaa ud over de Umyndige, men Rege
ringen mente, at der var Mange, som havde lidt Tab ved F o i-
ordningen af 1813, og som vare ligesaa uskyldige deri som de
Um yndige, og at man derfor, hvis Staten traadte t il, udsatte
sig for at faa Anmodninger om lignende Støtte i massevis andet-
stedsfra. Det besluttedes derfor, at Overformynderikapitalerne
selv skulde lide Tabet. Ikke saaledes, at den enkelte Myndling
skulde bære de Tab, der ved Udlaan at hans Midler vare faldne
paa hans Part, men saaledes at alle Beløb, der ved Omskriv-
38*